Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Renæssancens og barokkens byer

Dato
15.05.2019
Tidspunkt
15:00 - 16:30
Adresse
Festsalen
KADK
Danneskiold-Samsøes Allé 51
1435 København K
Pris
Gratis adgang

Kom og få en guidet tur gennem udviklingen af den førmoderne arkitektur, når Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer til åben forelæsningsrække en række onsdage i forårssemesteret 2019. 

Giovanni Battista Bonacina, Portici della piazza di S. Pietro di Roma. Fra albummet Basilica di S. Pietro in Vaticano, ca. 1656-

Den tidlige renæssance er knyttet til de velhavende italienske bystater og fyrstendømmer og betegner et grundlæggende kulturelt brud med kirkens forklaringsmonopol på verdens indretning. Mennesket kunne nu, med den indsigt, som naturvidenskaberne og filosofien gav, både forklare og forandre verdens indretning. 

Renæssancens ledende kunstnere og arkitekter udgav såkaldte ’traktater’, hvor de redegjorde for deres syn på den ideelle arkitektur og byform. Geometrien blev anset for en af de videnskaber, som kunne forklare verdens indretning og dermed afdække universets guddommelige orden, og derfor måtte den ideelle by også formes som en perfekt geometrisk konstruktion. 

Barokken kan ses som de koncentrerede magtsystemers arkitektur. I Paris igangsættes i 1601 et forskønnelsesprogram, som skal gøre byen værdig som fast residensby for de franske konger. Det indledes med den plads som oprindeligt hed Place Royale (nu: Place de Vosges) og som viderefører idealet fra den italienske renæssanceplads. Men de følgende pladser åbner sig i bogstavelig forstand mod barokken, som steder, der favner og iscenesætter byens bevægelse, hvilket videreføres i senbarokkens næsten fuldstændige åbning af pladsen, som det sker med Place de la Concorde i Paris og pladskomplekserne i Nancy og i Bath i England.

 

Forelæser: Jens Kvorning.