Renæssancens og barokkens byer

Kom og få en guidet tur gennem udviklingen af den førmoderne arkitektur, når Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer til åben forelæsningsrække en række onsdage i forårssemesteret 2019. 

Den tidlige renæssance er knyttet til de velhavende italienske bystater og fyrstendømmer og betegner et grundlæggende kulturelt brud med kirkens forklaringsmonopol på verdens indretning. Mennesket kunne nu, med den indsigt, som naturvidenskaberne og filosofien gav, både forklare og forandre verdens indretning. 

Renæssancens ledende kunstnere og arkitekter udgav såkaldte ’traktater’, hvor de redegjorde for deres syn på den ideelle arkitektur og byform. Geometrien blev anset for en af de videnskaber, som kunne forklare verdens indretning og dermed afdække universets guddommelige orden, og derfor måtte den ideelle by også formes som en perfekt geometrisk konstruktion. 

Barokken kan ses som de koncentrerede magtsystemers arkitektur. I Paris igangsættes i 1601 et forskønnelsesprogram, som skal gøre byen værdig som fast residensby for de franske konger. Det indledes med den plads som oprindeligt hed Place Royale (nu: Place de Vosges) og som viderefører idealet fra den italienske renæssanceplads. Men de følgende pladser åbner sig i bogstavelig forstand mod barokken, som steder, der favner og iscenesætter byens bevægelse, hvilket videreføres i senbarokkens næsten fuldstændige åbning af pladsen, som det sker med Place de la Concorde i Paris og pladskomplekserne i Nancy og i Bath i England.

Forelæser: Jens Kvorning.