Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Wien og det moderne gennembrud

Dato
03.01.2018
Tidspunkt
15:00 - 16:30
Adresse
KADK
Festsalen
Danneskiold-Samsøes Alle’ 51
1435 København K

Kom og få en guidet tur gennem den europæiske arkitekturs udvikling om den tidlige moderne periode, når Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer til åben arkitekturhistorisk forelæsningsrække en række onsdage i efterår og vinterhalvåret.

Wien var i årene frem til og med 1. verdenskrig hovedstad i et mægtigt europæisk imperium kendt som det Habsburgske dobbeltmonarki. Byen udviklede i de foregående halvtreds år en omfattende arkitektonisk byplanlægning, der tåler sammenligning med Haussmanns omlægning af Paris til en metropol gennemskåret af et net af boulevarder. Prestigeprojektet i Wien blev den såkaldte Ringstrasse udrustet med storstilede monumenter som Parlamentsbygningen, Burgtheater, Operaen, Haus der Musikfreunde mm.

Opblomstringen inden for alle kunstarter fra musik til billedkunst og arkitektur har sat sig lange spor i den vestlige verdens moderne kunst og kultur. Skikkelser som psykoanalysens fader Sigmund Freud, komponister som Mahler, Bruckner og Arnold Schönberg, forfattere som Stefan Zweig og Robert Musil, malere som Gustav Klimt og Egon Schiele samt en række designere og arkitekter er kanoniserede inden for det moderne.

Denne forelæsning om Wien og det moderne gennembrud præsenterer de wienske byplaner, giver et vue over de mange forbindende tråde på den wienske kulturscene og analyserer markante arkitektoniske værker.

Professor ved Institut for Bygningskunst og Kultur på KADK, Carsten Thau, vil være forelæser til denne undervisningsgang om Wien og det moderne gennembrud.