Hvad skal der til for at få en god start på livet? Og hvad betyder det for en vordende familie at være i rolige, trygge omgivelser, når en lille ny verdensborger er på vej? Mød arkitekt Zina Laura Bosse, som i sit afgangsprojekt satte sig for at skabe rammerne om den gode og trygge start på familielivet.
Dit afgangsprojekt hedder ”At komme til verden – et fødselshjem og familiehus på Svendborg Havn”. Hvad går det ud på?
Formålet med fødselshjemmet og familiehuset er at samle graviditet, fødsel og barsel under ét tag og sikre et kontinuert, trygt og nærværende forløb for vordende og voksende familier.
Fødselshjemmet er et favnende miljø: De fysiske rammer giver mulighed for en optimal omsorg og støtte under en naturlig fødsel, og understøtter et trygt og succesfuldt forløb ved hjælp af funktionelle krav, skræddersyet indretning og stimulerende sanseindtryk. Familiehuset danner grobund for familiens synergi, interaktion og udveksling af erfaringer - en base for nye fællesskaber og varige relationer.
I udformningen af fødselshjemmet og familiehuset på Svendborg Havn er der lagt særlig vægt på materialernes egenskaber, taktilitet og relation til kroppen, lyset indvirkning og påvirkning af det psykiske, fysiologiske og rumlige, samt naturens helende og beroligende virkning.
Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
Graviditet og fødsel skal ikke betragtes som en sygdom - det er en fantastisk proces der handler om at bringe et nyt liv til verden. Jeg mener derfor, at fødslen og hele den proces der ligger før og efter, bør tages væk fra hospitalet, og i stedet placeres i nogle rammer der understøtter familien og giver dem troen på og bedre forudsætninger for en naturlig fødsel og et godt graviditets- og barselsforløb.
Har du inddraget andre undervejs i processen? Og hvad har det givet din arbejdsproces?
I researchfasen af projektet besøgte jeg jordemoderhuset og fødeafsnittet i Svendborg og talte med jordemødrene om, hvad der er vigtigt i deres daglige arbejde med gravide og fødende.
Jeg besøgte også en privat fødeklinik i Slagelse, for at få et indblik i hvilke muligheder og tilbud der i dag er til stede for fødende i Region Sjælland.
Derudover lavede jeg et spørgeskema til kvinder der havde født hhv. hjemme og på hospital. Det gav mig svar på, hvad omgivelserne og rummenes betydning havde haft for deres fødselsoplevelse. Disse undersøgelser gav mig et bedre indblik i, hvad der er vigtigt under de forskellige faser i en fødsel, både for den fødende, de pårørende og personalet. Især overraskede det mig, hvor lidt lys der er behov for ved en nattefødsel, flere havde født kun ved levende lys og lyskæder.
Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel?
I den udvikling, der er ved at ske i vores samfund og sundhedsvæsen. Jeg kunne godt tænke mig at vi begyndte at tage kritisk stilling til, hvilke områder der kunne drage fordel af små lokale enheder uden for sygehusregi, i stedet for at samle alt i kæmpe enheder på supersygehuse.
Vi mennesker påvirkes i høj grad af omgivelsernes kvalitet, og denne viden bør vi gøre brug af fremadrettet. Vi skal være bevidste om kompleksiteten af en oplevelse og ikke kun fokusere på effektivitet, medicin og økonomi.
Kan du se udviklingsmuligheder i dit afgangsprojekt?
Ja, i allerhøjeste grad. Vores samfund er kun lige ved at få øjnene op for omgivelserne betydning. Vi har i lang tid været meget bevidste om indretningen af vores egne hjem, og jeg tror at vi i stigende grad kommer til fokusere på, hvilken betydning vores ydre omgivelser har.
For eksempel kan vi indrette vores skoler på en måde, der understøtter undervisningen og børnenes indlæring. Og indretningen af vores sygehuse kan være med til at påvirke patienters sygdomsforløb i positiv retning.
På arbejdspladser, hvor flere og flere oplever at blive ramt af stress, kunne man med fordel også se på indretningen og påvirkningen fra det daglige arbejdsmiljø. Det er naturligvis ikke et problem, der kan løses af arkitekter alene – men der ligger et stort potentiale for fremtidige tværfaglige samarbejder der skal løse de problematikker, vores samfund står overfor.
Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med arkitektur på den måde du gør?
Det er en udfordring at arbejde så tæt på mennesker og deres behov, men den udfordring er til gengæld også utroligt givende: Jeg kan bidrage til at give mennesker en bedre oplevelse! Vidensfeltet er i konstant udvikling, men det gør det kun interessant, at der konstant kommer ny viden, som jeg som arkitekt kan være med til at ’oversætte’ til en rumlig forståelse.
Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Det er nok evnen til se udviklingspotentiale i vores samfundsproblematikker og at jeg kan være med til at finde løsninger på dem. At være i stand til at styre og forme en proces, fra at identificere et problem til at skitsere, diskutere og tegne sig frem til en løsning.
Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Jeg håber at mit daglige arbejde foregår i tæt kontakt med mennesker, og at jeg kan være med til at forbedre kvaliteten af vores omgivelser og derved relationen imellem og for mennesker.
