Karrierespor: Konservering

Vi har samlet eksempler på typiske karrierespor inden for konservatoruddannelsen på Kunstakademiets Konservatorskole.

Konservatorskolen - Institut for Konservering

Konservatorskolens uddannelser er kendetegnet ved faglig bredde med metodisk specialisering, som giver vores kandidater en kompetenceprofil, som passer ind på både det danske såvel som det udenlandske arbejdsmarked. Kompetencerne sætter kandidaterne i stand til at specialisere sig yderligere og/eller tage nye specialer op.

Som noget unikt dækker Konservatorskolens uddannelser og forskning alle væsentlige hovedområder inden for kultur- og naturarvsbevaringen, hvilket giver vores kandidater adgang til det bredest mulige inden- og udenlandske jobmarked.  

Kandidatuddannelsen giver den studerende tilstrækkelig med kompetencer til tværvidenskabelige samarbejder og muligheder for en videnskabelig karriere inden for tilgrænsende eller i nogle tilfælde andre videnskaber.

Erfaringerne viser, at den afbalancerede og sammenhængende praktiske og teoretiske læring giver Konservatorskolens bachelorer gode kompetencer til at arbejde både inden for konserveringserhvervet, men også inden for en bredere vifte af jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Dimittender starter oftest med en række projektansættelser.

Hvor havner Konservatorskolens dimittender? 

Langt de fleste dimittender, bachelorer (B.Sc.) og kandidater (cand.scient.cons.) fra Konservatorskolen bliver ansat i den offentlige sektor i Danmark – især på de såkaldte ABM-institutioner (arkiver, biblioteker og museer) og på de bevaringscentre, som varetager bevaringsarbejde for de statsanerkendte museer i Danmark. En del finder også job i udlandet.

Arbejdspladser kan være:

 

  • Bevaringsafdelingerne på Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek.
    De tre institutioner har hovedansvaret for de statslige samlinger i Danmark. Her ansættes bachelorer til at udføre konservering, udføre udstillingsarbejde og sørge for at magasinforholdene er i orden. De uddannede kandidater kan derudover have ansvar for værkstedsledelse, udarbejdelse af bevaringsplaner, projektlede og rådgive m.v.

 

  • Bevaringscentre

 

Bevaringscentrenes værksteder ansætter både bachelorer og kandidater. Opgaverne er de samme som for de statslige museer – men opgaverne varetages for de museer, som er tilmeldt værkstedet. I enkelte tilfælde varetager bevaringscentre også magasinering af museernes genstande.

  • Private værksteder

En lille andel af konserveringen i Danmark – og det gælder hovedsageligt malerikonservering varetages af private konserveringsværksteder. Der er oftest kun en enkelt fastansat konservator på værkstedet, men mange er ansat på værkstedet til mindre projekter i kortere perioder.

  • Andre jobmuligheder

Konservatoruddannelsen kendskab til blandt andet materialer, proces- og analysemetoder åbner op for en bredere arbejdsmarked inden for kultur- og naturbevaring og erhverv. Det kan fx være i styrelser, på kulturforvaltninger, i byggebranchen, på laboratorier, i auktionshuse, forsikringsselskaber, kunsttransport, arkitektfirmaer eller med naturvejledning.

  • Forskningskarriere

Efter kandidaten vil vejen som forsker ligge åben, hvis interessen går i den retning.

  • Ledelseskarriere

Med ambitioner om ledelses vil kandidatuddannelsen være en trædesten til at fortsætte i ledelsessporet.

Geografisk spredning

Mange arbejdspladser befinder sig i hovedstadsområdet. Det medfører, at mange af de uddannede fra Konservatorskolen arbejder i Københavnsområdet. Der er dog gode jobmuligheder spredt over hele landet museer, bevaringscentre og i erhverv.

Ledighed

I 2017 var den gennemsnitlige ledighedsprocent på 8,2 % for de seneste 10 årgange af kandidater dimitteret fra Konservatorskolen i årene 2006-2017.