Karrierespor: Konservering

Vi har samlet eksempler på typiske karrierespor inden for konservatoruddannelsen på Kunstakademiets Konservatorskole.

Konservatorskolen/Institut for Konservering

Konservatorskolens uddannelser er kendetegnet ved faglig bredde med metodisk specialisering, som giver vores kandidater en kompetenceprofil, som passer ind på både det danske såvel som det udenlandske arbejdsmarked. Kompetencerne sætter kandidaterne i stand til at specialisere sig yderligere og/eller tage nye specialer op. Som noget unikt dækker Konservatorskolens uddannelser og forskning alle væsentlige hovedområder inden for kultur- og naturarvsbevaringen, hvilket giver vores kandidater adgang til det bredest mulige inden- og udenlandske jobmarked.  

Kandidatuddannelsen giver den studerende tilstrækkelig med kompetencer til tværvidenskabelige samarbejder og muligheder for en videnskabelig karriere inden for tilgrænsende eller i nogle tilfælde andre videnskaber. Erfaringerne viser, at den afbalancerede og sammenhængende praktiske og teoretiske læring giver Konservatorskolens bachelorer gode kompetencer til at arbejde inden for konserveringserhvervet.


Hvor havner Konservatorskolens dimittender?

Langt de fleste dimittender, bachelorer (B.Sc.) og kandidater (cand.scient.cons.) fra Konservatorskolen bliver ansat i den offentlige sektor i Danmark – især på de såkaldte ABM-institutioner (arkiver, biblioteker og museer) og på de bevaringscentre, som varetager bevaringsarbejde for de statsanerkendte museer i Danmark. En del finder også job i udlandet.

Arbejdspladser kan være:

De tre institutioner har hovedansvaret for de statslige samlinger i Danmark. Her ansættes bachelorer til at udføre direkte konservering – samt gøre genstande klar til udstilling, eller at sørge for at magasinforholdene er i orden. De uddannede kandidater. kan udover de ovennævnte opgaver, have ansvar for værkstedsledelse, udarbejdelse af bevaringsplaner m.v.

  • Bevaringscentre

Bevarringscentrenes værksteder ansætter både bachelorer og kandidater. Opgaverne er de samme som for de statslige museer – men opgaverne varetages for de museer, som er tilmeldt værkstedet. I enkelte tilfælde varetager bevaringscentre også magasinering af museernes genstande.

  • Private værksteder

En lille andel af konserveringen i Danmark – og det gælder hovedsageligt malerikonservering varetages af private konserveringsværksteder. Der er oftest kun en enkelt fastansat konservator på værkstedet, men mange er ansat på værkstedet til mindre projekter i kortere perioder.

Geografisk spredning

De fleste arbejdspladser befinder sig i hovedstadsområdet. Det medfører at de fleste uddannede fra Konservatorskolen (64%) arbejder i Københavnsområdet. 13 % arbejder i Region Sydjylland, 9 % i region Midtjylland, 5 % i Region Sjælland og 1 % i region Nordjylland.

Ledighed

I 2006 var den gennemsnitlige ledighedsprocent 6,3 % for bachelorer og kandidater, dimitteret fra Konservatorskolen i 1997–2004 - Kulturministeriets Rektorers beskæftigelsesrapport 2007.

Det bedste ved konservator-faget

Konservatorfaget er et spændende fag, som byder på mange forskellige opgaver og udfordringer. Men hvad er det bedste ved uddannelsen? Og hvad er det bedste ved det efterfølgende job som konservator? Vi har spurgt Konservatorskolens elever samt de færdiguddannede konservatorer i Danmark.