Konservatorskolens historie

Fra enevældens tid er vedligeholdelse og bevaring af kongelige samlinger og monumenter, dét som senere er blevet kaldt kultur- og naturarv, blevet varetaget af håndværkere, kunsthåndværkere, kunstnere og andre - typisk ansatte ved hoffet eller f.eks. ved Kunstakademiet. Rigets bygninger fx. slotte, herregårde og kirker blev også typisk vedligeholdt af specialiserede håndværkere samt arkitekter og kunstnere i et vist omfang.

Specialisering i de særlige forhold ved bevaring af det eksisterende - frem for at erstatte, ændre eller nyfremstille - voksede langsomt frem i forbindelse med etablering af offentlige samlinger og museer i første halvdel af 1800-tallet og efter Grundlovens indførelse, hvor tidligere kongelige samlinger og bygninger overgik til Staten.

Det første kendte eksempel på en egentlig uddannelse af en konservator finder vi ved Kongens Malerisamling i 1820erne.

Det meste bevaringsarbejde i periode fra midten af 1800-tallet og mere end hundrede år derefter udføres enten af håndværksværksteder eller på konserveringsværksteder tilknyttet de største museer, og i alle tilfælde foregår en eventuel uddannelse - eller tilretning af allerede erhvervet håndværksuddannelse - på mesterlærelignende vilkår på eksisterende konserveringsværksteder, men ikke som en formaliseret mesterlæreuddannelse.

1966 - floden Arno går over sine breder
Den 4. november 1966 går floden Arno går over sine breder i den gamle kulturby Firenze i Norditalien med katastrofale følger for den historiske bys kulturarv - mange tusind kulturarvsgenstande, herunder kunsthåndværk og kunstværker samt hundredtusindvis af historiske arkivalier bliver oversvømmet og stærkt vandskadede.

Konservatorer fra hele verden og ikke mindst fra Norden iværksætter en hjælpeaktion, midler bliver bevilget af de nordiske landes myndigheder samt skaffet ved indsamlinger, og nordiske konservatorer bliver udstationeret i Firenze i en årrække for at yde førstehjælp til de mange skadede kulturarvsgenstande.

Det internationale samarbejde inspirerer i Norden til overvejelser omkring etablering af egentlige konserveringsuddannelser - uddannelser som så småt er etableret enkelte andre steder i Europa i de første årtier efter 2. verdenskrig.

I Danmark nedsætter Kulturministeriet en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en betænkning om organisering af bevaringsindsatsen i danske museer, arkiver og andre samlinger SAMT etablere en konserveringsuddannelse for at tilvejebringe fremtidigt personale til bevaringsindsatsen. Udvalget består af direktører og andre centrale medarbejdere samt chefkonservatorer ved Statens hovedmuseer, arkiver, biblioteker og samlinger.  Udvalgets betænkning - den såkaldte "grønne betænkning" - udkommer i 1969 og anbefaler en professionaliseret bevaringsindsats og oprettelse af en egentlig konserveringsfaglig uddannelse.

1973 - oprettelse af en selvstændig Konservatorskole
30. maj 1973 underskrives den kongelige anordning om oprettelse af en selvstændig Konservatorskole under Det Kongelige Danske Kunstakademi og samme efterår igangsættes Konservatorskolens uddannelser i lånte lokaler ved forskellige museer, biblioteker og arkiver og med kontor i lokaler ved Kunstakademiets øvrige skoler på Kongens Nytorv. Uddannelserne som restaureringstekniker, konserveringstekniker og konservator igangsættes på de tre afdelinger: Grafisk linje, Kulturhistorisk linje og Kunstlinjen med i alt 20 studerende. I de følgende år optages nye hold af 20 konserveringsteknikerstuderende på de tre afdelinger hvert andet år og efter afsluttet uddannelse efter tre år som konserveringstekniker begyndte enkelte studerende at fortsætte med uddannelsestrinet som konservator - en to-årig overbygning. Restaureringsteknikeruddannelsen nedlægges samtidig.

1976 - de første studerende tager afgang
I 1976 tager de første studerende afgang som restaureringsteknikere fra Konservatorskolen og snart efter følger den første årgangs konserveringsteknikere. I årene derefter gik flertallet af konserveringsteknikere direkte ud på arbejdsmarkedet, som i mange år havde efterlyst faguddannet konserveringspersonale. I 1979 tager den første uddannede konserveringstekniker afgang som konservator fra Konservatorskolen og dermed er den første kandidatgrad fra den fulde fem-årige uddannelse opnået.

1976 – Konservatorskolen rykker ind på Esplanaden
I 1976 får Konservatorskolen egne lokaler på Esplanaden 34 og i årene derefter øges lokalerne på Esplanaden bl.a. med skolens sekretariat, som flytter dertil fra Kongens Nytorv

1992 - Konservatorskolens lærere får forskningsret
1992 får Konservatorskolens lærere 25 % forskningsret, hvilket finansieres ved at gå fra optag af studerende hvert andet til hvert tredje år - dog således at mængden af færdiguddannede efter den tre-årige konserveringsteknikeruddannelse fastholdes.

1994 – nye afdelinger
I første halvdel af 1990erne ønskede Folketinget flere unge optaget på uddannelserne, og følgelig oprettes på Konservatorskolen to nye uddannelsesretninger for at tilgodese to områder, som hidtil havde været dækket i mindre grad på Konservatorskolens tre eksisterende afdelinger. I 1994 blev afdelingen Monumentalkunst oprettet og i 1995 oprettes Naturhistorisk linje. Konservatorskolens samlede optag af bachelorstuderende øges dermed til 40 nye studerende hvert tredje år.

1998 - Konservatorskolen fejrer sit 25 års jubilæum
1998 Konservatorskolen fejrer sit 25 års jubilæum med kongressen ”25 years School of Conservation”. I samme forbindelse oprettes det tværeuropæiske netværk ENCoRE (European Network for Conservation-Restoration Education) med sekretariatsbetjening på Konservatorskolen. Daværende Rektor René Larsen bliver første formand for ENCoRE’s bestyrelse.

1998 – Konservatorskolen bliver anerkendt som højere læreanstalt
1998 bliver Konservatorskolen anerkendt som højere læreanstalt og uddannelserne ændres  fra henholdsvis konserveringstekniker til bachelor (BSc) i konserveringsvidenskab og fra konservator til kandidat i konserveringsvidenskab (cand.scient.cons.). I år 2000 bliver den første cand.scient.cons. færdiguddannet og i 2001 bliver de første bachelorer færdiguddannet fra alle 5 studieretninger (programmer).

2004 - ret til at uddanne ph.d.er og doktorer
Forskningsbedømmelse af Konservatorskolen fandt sted i 2000 og efterfølgende fik Konservatorskolen ret til at uddanne ph.d.er og doktorer i 2004.

2007 - første ph.d. fra Konservatorskolen
I 2007 tager den første kandidat fra Konservatorskolen sin ph.d.-grad i konserveringsvidenskab fra Konservatorskolen - indtil da har kandidater fra Konservatorskolen erhvervet ph.d.-graden i et samarbejde mellem Konservatorskolen og gradsgivende universiteter i ind- og udland og typisk ph.d.-grader i tilliggende fagområder som f.eks. kemi og arkæologi.

2010 – flere studerende
I 2010 øges antallet af studerende optaget på Konservatorskolen endnu engang, og der optages nu 50 studerende på Konservatorskolens bachelorstudium hvert tredje år.

2011 – fusion mellem Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole
2. juni 2011 var fusionen mellem Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole en realitet. Den nye institution har navnet Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.