Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Future of Fashion 2015: Fremtidens modedesignere på catwalken

Dato
18.06.2015
Kategori
Samarbejde og erhverv

Future of Fashion forener for tredje år i træk show og rekruttering på Børsen i København, hvor danske og internationale virksomheder får chancen for at møde nyuddannede designere fra tre af Danmarks designskoler. 

Danske og internationale modevirksomheder får chancen for at møde de spirende talenter fra Danmarks designskoler, når de 24. juni afholder modeshowet Future of Fashion på Børsen i København . Ved afgangsshowet viser de nyuddannede designere, hvad de kan, og præsenterer sig sammen overfor branchen. Tilmelding til futureoffashion@agencyv.com

1/19
De er en ny generation af talentfulde designere med rigtig meget på hjerte, som glæder sig til at præsentere deres modestatements på det professionelle fælles designskole-show på Børsen.
Ann Merete Ohrt
Programansvarlig, Kunstakademiets Designskole

Forener modeshow og rekruttering 

Målet med modeshowet er at gøre særligt mode- og tekstilvirksomhederne opmærksomme på den danske talentmasse. Future of Fashion giver indsigt i, hvad der rører sig hos de nye designere og letter dimittendernes vej ind på arbejdsmarkedet, så mulighederne for vellykket rekruttering øges.  

Designskolen Kolding og Kunstakademiet holder modeshows og dimittender fra VIA Teko Design & Business viser film fra deres seneste afgangsshow. Desuden præsenterer alle studerende portfolio mapper, og der bliver god lejlighed til netværk mellem virksomheder og designere.

Arrangementet finder sted den 24. juni kl. 16-19 på Børsen, Slotsholmsgade 1, 1216 København K.

Program

16.00 - Modeshows ved afgængerne fra henholdsvis Kunstakademiets Designskole og Designskolen Kolding

17.15 - Networking og drinks. Mød afgængerne fra de tre skoler og se deres portfolios. Og der vises film med Via University College Graduation Show 2015.

19.00 - Future of Fashion 2015 slutter

Yderligere informationer 

Yderligere informationer fås hos projektleder Ulla Skjødt ulla@itsfashiondarling.dk, 26 24 32 24. 

Arrangør

Future of Fashion er arrangeret af Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, Kunstakademiets Designskole, Designskolen Kolding og VIA Design i samarbejde med WEAR/Dansk Erhverv, Dansk Mode & Textil og Kopenhagen Fur.

 

Future of Fashion 2014. Agangsshow Kunstakademiets Designskole
Se KADK's modeshow ved Future of Fashion 2014

Modeshow skaber internationale jobmuligheder

Showet blev startskuddet til en karriere i udlandet. Mød nyuddannede kandidat Sofie Rosenkrands. Afgangskollektionen åbnede dørene til en international karriere hos bl.a. designassistent hos Vivienne Westwood i London.

”Networking er utroligt vigtigt – Showet gjorde, at jeg fik nye kontakter rundt omkring i verden. De kontakter har jeg benyttet mig meget af, og det gav mig blandt andet et praktikophold i udlandet og international opmærksomhed"
Sofie Rosenkrands
Nyuddannet kandidat, KADK