Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Demokratisering af skulpturen - perspektiver på bevaring af bemalet stålskulptur i museal og kommunal kontekst

Navn
Katja Sonne-Hansen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagområde
Konservering
Program
Kandidat i Konservering
Institut
Konservering
År
2014

Specialet omhandler moderne bemalet stålskulptur. Denne materialekombination kan ses som tidstypisk, idet den er særlig udbredt fra 1960 og frem.

I 1961 blev Kulturministeriets oprettet og ideer om kunstens demokratisering og decentralisering prægede de følgende årtier kulturopfattelsen i Danmark. Disse ideer koncentrerede sig i store træk om at skabe 1) en bevægelse fra museet ud i det udendørs offentlige rum 2) en geografisk spredning af kunsten ud over landet. I takt med at det tidlige velfærdssamfundet er blevet kulturarv, er mange af dets kunstneriske udtryk med 40-50 år på bagen begyndt at trænge til vedligehold og pleje. Efter Strukturreformen i 2007 foreskriver den nye Planlov, at kommunerne skal påtage sig en stor del af bevaringsforpligtelsen for kulturarven. Hein Heinsens Rød Sinuskurve (1967/1922) på SMK og Fire Gule Kiler (1966/1970) i Københavns Kommune anvendes som sammenligningsgrundlag for værkernes bevaringsmuligheder i hhv. museal og kommunal kontekst. Den geografiske spredning eksemplificeres ved beskrivelse af kommunernes forvaltningspraksis for udendørs moderne (bemalet stål-) skulptur. Med udgangspunkt i Aalborg, Aarhus og Odense kommune beskrives baggrund for opstilling, praksis for drift og vedligehold samt erfaringer i forhold til relationen til borgerne og offentligheden som sådan.