Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

New exhibition: Housing and Welfare - Homes Ensembles City - Press

Dato
12.03.2015
Kategori
Samarbejde og erhverv

Hvordan ser København ud om 5, 10 og 15 år? Hvad er byens fremtid som boligby i de projekter, tegnestuerne tegner på netop nu? Og hvilken rolle spiller boligen i en storby og et velfærdssamfund i forandring?

Kunstakademiets Arkitektskole åbner i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut ny stor udstilling om morgendagens bolig i den københavnske metropol.Udstillingen: “Housing and Welfare - Homes | Ensembles | City” åbner på Holmen 19. marts og kan ses frem til 14. maj 2015, suppleret af en stor international boligkonference i foråret.

Hent pressebilleder

 

Exhibition - KADK - Housing and Welfare
KADK - præsentation af Housing and Welfare

Byerne vokser, og landkommunerne affolkes med stigende hast. Mens landkommunerne presses, så udfordres de store byer på infrastrukturen. Befolkningstilvæksten stiller stadig større krav til københavnsområdet som metropol, hvor erhvervs-, familie-, kultur- og fritidsliv skal fungere på nye måder og matche danskernes liv nu og i morgen.

Det dilemma tager udstillingen ”Housing and Welfare - Homes | Ensembles | City” fat på og viser, hvordan det reelt kommer til at se ud i morgendagens københavnske boligbyggeri. Udstillingen giver et indblik i de boligprojekter, der netop nu er i gang på tegnestuerne og om få år bliver opført i den københavnske metropol. I alt over 50 projekter.

50 af morgendagens boligprojekter

Udstillingen giver et indblik i de boligprojekter, der netop nu er i gang på tegnestuerne og om få år bliver opført i den københavnske metropol. I alt over 50 projekter.

Omkring 30 % af de danske husstande bor nu i hovedstaden. Forventninger er, at 1000 nye borgere hver måned vil flytte til København i de kommende år, mere end 10.000 årligt.
Om Københavns udvikling

Forskningen bag


”Presset på byerne fører til stigende grundpriser, og høje byggeomkostninger fører til højere boligudgifter både i nybyggeri og renoverede ejendomme. Det gør det svært at bygge alment og nærmest umuligt at bygge billigt. Mange søger forgæves at finde en egnet bolig, de kan betale. Det betyder, at byen splittes op i enklaver med velstillede i attraktive, men dyre, indre bydele langs havnen, i Ørestaden og i brokvarterer, mens borgere med lavere indkomst må bosætte sig i metropolens mindre attraktive kvarterer. Det truer samfundets velfærd og sammenhæng”, forklarer Peder Duelund Mortensen, lektor, udstillingsleder og boligforsker ved Kunstakademiets Arkitektskole. 

"Den stigende koncentration af arbejdspladser i centrum gør det mere attraktivt at bo tæt på centrum, og prisen på de centrale beliggenheder stiger. Beliggenhedspræmien afspejler sig i grundpriserne, der kommer til at fylde mere af den samlede ejendomspris, jo tættere man kommer på metropolens centrum."
Gintautas Bloze og Morten Skak, SDU
Samfundsøkonomen 2013

”Udstillingen giver et unikt indblik i den virkelighed, der før kun var kendt ude lokalt i det enkelte projektteam, og som helhed af ganske få på politisk niveau. Målet er at skabe gensidig inspiration, eftertanke og refleksion over den fremtidige boligudvikling i den københavnske metropol. Så udstillingen rejser spørgsmålene og viser de helt konkrete planer, der bør optage enhver med interesse for boliger, byggeriets aktører, politikere, arkitekter og boligforskere”, siger Peder Duelund Mortensen. 

Udstillingen opbygget i Fingerplanens struktur

Udstilling er indrettet efter hovedstadens byudviklingsplan, Fingerplanen. Publikum møder de kommende boligbyggerier fra en række danske tegnestuer i ”håndroden”, den indre by: i de store udviklingsområder i Ørestaden, i Syd- og Nordhavnen og i de mere punktvise byforandringer i Valby, Indre By, Frederiksberg, Bellahøj og Nørrebro. Mod vest findes eksempler i fingrene: den ydre by: Køgefingeren med bebyggelser på Køge Kyst, Brøndby Strands omdannelse. I Roskildefingeren i Rødovre og Albertslund. I Frederikssundfingeren i Ballerup, Ølstykke, Jyllinge og Vinge. Og i Hillerødfingeren i Sorgenfri og Hillerød Syd.

I udstillingens midte imellem projekterne fra den indre og ydre by mødes det københavnske billede med projekter fra to udenlandske tegnestuer, Kazunari Sakamoto (Tokyo) og Pierre d’Avoine (London). Her vises også forskning fra KADK, SBI/AAU og SDU samt udvalgte studieprojekter, der peger på problemstillinger og potentialer i det københavnske. 

I midten mødes man af en bio-box, der som del af Copenhagen Architecture Festival x Film viser interviewfilm om nogle af udstillingens projekter suppleret med korte filmarrangementer om bolig og arkitektur. 

Fakta 


Udstilling:

Udstillingen Housing and Welfare – Homes | Ensembles | City arrangeres af Institut for Bygningskunst, By og Landskab på Kunstakademiets Arkitektskole, KADK, i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet. Kurator: Lektor Peder Duelund Mortensen og videnskabelig assistent Masashi Kajita.

Filmprogram:

Filmprogrammet realiseres i samarbejde med Copenhagen Architecture Festival x Film. Kurator: Peter Møller Rasmussen, Copenhagen Architecture Festival x og Peder Duelund Mortensen, Kunstakademiets Arkitektskole.

Boligkonference:

I foråret suppleres udstillingen af en stor international boligkonference: "Housing and Welfare - Boundaries | Encounters | Connections" arrangeret af Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole. 

Konferencen annonceres på kadk.dk og samler boligforskere, branche, politikere og andre interesserede til tre dages konference om boligens rolle i velfærdssamfundet.

Interview med Claus Gröning (Gröning Arkitekter) & Annette Krarup (ELF Development)
Fra programmet: Interview med Claus Gröning (Gröning Arkitekter) & Annette Krarup (ELF Development)
Interview med Tina Saaby (stadsarkitekt) & Thomas Kock (Polyform)
Fra programmet: Interview med Tina Saaby (stadsarkitekt) & Thomas Kock (Polyform)
Interview med Adam Kahn (Adam Kahn Architects) & Rolf Andersson (KAB)
Fra programmet: Interview med Adam Kahn (Adam Kahn Architects) & Rolf Andersson (KAB)

Arkitekter, forskere og projekter vist i udstillingen

Arkitekter: 
Polyform Arkitekter, Tegnestuen Vandkunsten, COBE, Holscher Nordberg Architecture and Planning, Danielsen Architecture, Arkitema, Entasis, JaJa Architects, Domus Arkitekter, BCVA | architecture urban space cityscapes, Primus Arkitekter, Urbania Cph, Leth & Gori,Powerhouse Company, Praksisarkitekter, BOGL, Gröning Arkitekter, Adam Khan Architects, SLA, ONV Arkitekter, Dorte Mandrup Arkitekter and Henning Larsen Architects.

Internationale arkitekter: 
Kazunari Sakamoto Architectural Laboratory + Atelier and I, Pierre d’Avoine Architects.

Forskere:
Rikke Skovgaard Nielsen, Anne Winther Beckman, Laura Helene Højring, Heidi Svenningsen Kajita, Ofri Earon, Deane Simpson and Charles Bessard.

Studerende: 
Aviaja Torbensdatter Hermann, Stefan Jesper Gründl, Søren Pihlmann, Kim Lenschow, Amalie Brandt Opstrup and Line Tibering. 

Tak til

Udstillingen og konferencen er støttet af Fonden Realdania og Dreyers Fond, og filmproduktion og programmer i biografen er støttet af Københavns Kommunes Kulturudvalg og KAB Fonden. 

Tak til: Udstillingens sponsorer
Copenhagen Architecture Festival x Film