Aleksander vil demokratisere Wi-Fi i Afrika

Dato
05.03.2018
Kategori
Uddannelse og studieliv

Arkitektstuderende Aleksander Guldager Kongshaug rejste til Tanzania for at give afrikanerne gratis Wi-Fi - og for at blive en bedre arkitekt.

Det er daggry i Tanzania. Arkitektstuderende Aleksander Guldager Kongshaug er i fuld gang med at pakke sit udstyr med næsten militær præcision. I dag skal han for første gang teste den enhed, han har udviklet hjemme på skolen i København. En enhed, der ved hjælp af en klase balloner og en lille computer skal indfange gratis Wi-Fi og gøre den tilgængelig for tanzanianere i tyndt befolkede områder. 

Han når at tjekke alt en sidste gang, før han mødes med de andre studerende i lobbyen på hotellet i Dar es Salaam. Inden længe sidder de i bussen på asfalterede veje, der snart erstattes af røde støvede landeveje.

”Tilgængelig Wi-Fi er blevet vigtigt for udviklingen af et samfund på linje med rent vand, elektricitet og sanitet. Internettet er en kilde til livsnødvendig information og knowhow. Derfor er det så vigtigt, at ikke kun dem som har råd, men alle får adgang. For mig er det et folkeoplysningsprojekt og et demokratiseringsprojekt”, siger Aleksander.

Ekstreme forhold skaber ekstreme løsninger
Han er en af de 30 kandidatstuderende på arkitekturprogrammet Architecture and Extreme Enviroments, som i december sidste år rejste til Tanzania. Det er tredje gang studerende fra programmet er afsted - sidste år var de i Gobiørkenen og året før i Amazonas.

Programleder David Garcia forklarer:
”Når de studerende befinder sig i ekstreme miljøer som de ikke kender i forvejen, skal de kortslutte deres designproces og starte fra nul. Det giver innovative og nyskabende løsninger. ”

Hjemmefra har de studerende hver især arbejdet med et projekt, som kan være med til at opfylde et af FN-målene om sundhed eller velfærd. På værkstederne på Holmen har de har udviklet prototyper og forsøgsmodeller. I Tanzania skal de inddrage lokalbefolkningen i deres arbejde og trække på lokal viden og kultur. Samtidig skal de tage hensyn til områdets ressourcer og forholde sig til, hvad det praktisk kan lade sig gøre at producere i landet.

”Ekspeditionerne giver dem en unik og stedsspecifik indsigt, som flytter og forbedrer deres projekter. Men de ruster også de studerende til en fremtid, hvor hele verden er deres arbejdsplads, og de skal arbejde med et væld af forskellige, fagligheder, eksperter og interessenter”, siger David Garcia.

Wi-Fi i Magoda
Efter 2-3 timers kørsel når bussen til Magoda, en landsby i det nordøstlige Tanzania med ca. 600 indbyggere. Jorden er rød og mellem de små lerklinede huse, vokser der mangotræer. Aleksander begynder at stille sin enhed op på byens eneste torv, som er omkranset af en skole, et apotek og en kiosk, hvor der pudsigt nok står ”Wi-Fi for sale” på et lille skilt. Efter den først halve time sidder der omkring 60 børn og kigger nysgerrigt på ham.

Aleksanders balloner tiltrækker stor opmærksomhed

Det tager ca. fire timer at stille op og endelig, lige da dagslyset er ved at forsvinde, svæver ballonerne: Et lille stykke arkitektur, som han helt selv har lavet og som virker som planlagt. Ballonerne bærer det universelle, let afkodelige Wi-Fi-ikon og er konstrueret, så de lyser op når de bliver berørt af varme menneskehænder – for at signalere, at her kan man komme i kontakt med noget større.

Og det virker helt efter hensigten. Børnene kommer forsigtigt over og er hurtige til at fange, at de må klemme på ballonerne, som derefter lyser op i tusmørket. Senere kommer også de voksne til. Når lyset tændes, griner de overrasket, præcis som Aleksanders medstuderende gjorde det da han første gang satte projektet op på Arkitektskolen i København 10.000 kilometer borte.

Arkitektur skal styrke fællesskabet
Senere gentager han opsætningen på Arahi-universitetet midt i Dar el Salaam. Denne gang midt i en skare af nysgerrige fagfæller med kritiske spørgsmål. Mange af de spørgsmål Aleksander får, er de samme som bliver diskuteret i Danmark: Er det gavnligt for vores samfund, hvis vi alle sidder med hovedet i en skærm? Hvad bliver der af fællesskabet og af den sociale sammenhængskraft?

”Det er en af de vigtigste aha-oplevelser, jeg tager med mig fra Tanzania: At det er vigtigt at mine projekter styrker fællesskabet. Fællesskabet er under pres fra mobile enheder, uanset hvilken kultur du befinder dig i. Derfor skal mit Wi-Fi-projekt helt klart udbygges med en social dimension. Jeg vil ikke bare skabe rammerne for, at det kan hentes ned gratis, men også for at de informationer, der hentes ned kan deles og være udgangspunkt for interaktion og fællesskab, ” siger Alexander og tilføjer:

”Nu ved jeg, at Wi-Fi-modellen og ballonerne virker – nu skal jeg bare i gang med det rumlige aspekt, selve arkitekturen, som teknologien skal integreres i. Det er næste skridt”.

Aleksanders Guldager Kongshaug projekt udstilles fra 8. marts på udstillingen 'Africa – rethinking architecture and design' på KADK.