Bæredygtig bygningskunst indstilles til fredning

Dato
22.01.2015
Kategori
Forskning og innovation

Det tidligere hovedsæde for entreprenørfirmaet Pihl & Søn er netop blevet indstillet til fredning af Det Særlige Bygningssyn. Bygningen er tegnet i 1990’erne af professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Jan Søndergaard, der i dag arbejder med at give næste generations arkitekter en forståelse af, at bygningskunst og bæredygtighed går hånd i hånd.

Bæredygtighed mere end grøn teknologi
I fredningsindstillingen krediteres det tidligere Pihl & Søn-hovedsæde bl.a. for at være nyskabende indenfor bæredygtig arkitektur. Bygningen var den første administrationsbygning i Danmark, der alene er forsynet med naturlig ventilation og såkaldt intelligent teknologi, som kan reguleres lokalt. Både store og små vinduer er oplukkelige og giver derfor en optimal ventilering af huset. 

For professor Jan Søndergaard handler bæredygtighed dog ikke kun om grøn teknologi, men om at skabe sammenhænge mellem bygningskunst og bæredygtighed i arkitekturen; en grundtanke der er gennemgående i uddannelsesprogrammet Arkitekturens Anatomi og Fabrikation, som professor Jan Søndergaard er programansvarlig for. Her arbejder de arkitektstuderende med at undersøge, rekonstruere og optimere arkitekturens mange bestanddele og udtryksformer.

Når nye studerende starter hos os, så går vi ombord i fagets basale analoge og digitale redskaber, og vi arbejder med udgangspunkt i en fælles detaljeret opmåling af et rum. Der tegnes og bygges modeller med en bevidsthed om, at arkitekturen er sammensat af dele - og i hold lærer man, at arkitektur er en kollektiv kraftanstrengelse og ikke alene en enkelt mands værk.”, siger professor Jan Søndergaard.

Bredt samarbejde om udvikling af nye materialer
Samarbejde og forståelsen for de mange interesser i et arkitektonisk projekt er grundopskriften på velfungerende arkitektur, ifølge Jan Søndergaard: ”Helt aktuelt arbejder vi på et nyt udviklingsprojekt, der udforsker nye materialer, og det sker i et bredt samarbejde mellem producenter og udførende, vores program, DTU, Institut for Bygningskunst og Design på KADK samt med forskere og en erhvervs-ph.d. på Institut for Bygningskunst og Teknologi, hvor vores program hører til.

Fakta

  • Pihl og Søns tidligere hovedsæde er indstillet til fredning på grund af dens arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. I indstillingen til Det Særlige Bygningssyn beskrives Pihl & Søns tidligere hovedsæde som et gesamtkunstværk, hvor alle elementer er tegnet og fremstillet til formålet, fra facader og bygningskomponenter til belysning, fast og løst inventar. En eventuel fredning vil derfor omfatte hele anlægget; dvs. landskab, bygninger og inventardele. 
  • I Danmark skal en bygning som udgangspunkt være ældre end 50 år for kunne blive indstillet til fredning, men i særlige tilfælde kan en bygning komme i betragtning, hvis den rummer helt specielle kvaliteter. Pihl & Søn-bygningen var indstillet til Mies van der Rohe prisen i 1996, og er bl.a. medtaget i Kenneth Framptons vandreudstilling over 10 års mest betydningsfulde værker, nomineret til Mies van der Rohe prisen. Huset har haft afsmittende betydning på dansk og skandinavisk arkitektur i tiden efter indvielsen i 1994, og det var medvirkende til en omfattende diskussion om minimalisme i arkitekturen.
  • Høringsprocessen om fredningen bliver afsluttet i april 2015, hvorefter en endelig fredning besluttes af Kulturarvsstyrelsen.

 

Vi bruger cookies

KADK bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Statistik-cookies indsamler anonymiserede oplysninger, der hjælper KADK med at forstå hvordan de besøgende bruger vores hjemmeside, og med at gøre brugeroplevelsen så god som muligt.
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand