Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Bag tapetdøren – ny forskning vil løfte sløret for det private

Dato
28.09.2017

Nyt forskningscenter vil granske det private i et historisk perspektiv for at blive klogere på, hvorfor det moderne menneske kommer under pres i en tid, hvor grænsen mellem det private og det offentlige er blevet mere flydende. Centret støttes med 50 mio. kr. fra Grundforskningsfonden. 

Vi lever i en tid hvor sociale medier, øget overvågning og gennemsigtige glasfacader i kontorbygninger og privatboliger rykker fundamentalt ved vores oplevelse af, hvornår noget er privat og hvornår det er til offentlig skue. 

Grænsen mellem det offentlige og det private er kort sagt blevet mere flydende, og det sætter det moderne menneske under pres. For at forstå, hvorfor – og hvad vi kan gøre ved det – må vi granske den periode, hvor privathed bliver et centralt begreb i samfundet. Det mener ophavsmændene bag nyt tværfagligt grundforskningscenter, der har sat sig for at gøre netop det.   

Grundforskningscenteret, der åbner 1. november under navnet ”Centre for Privacy Studies” er etableret i et tværfagligt samarbejde mellem Teologi og Jura på Københavns Universitet, Idéhistorie på Lunds Universitet og Arkitektskolen på KADK, og har netop modtaget en seksårig bevilling på 50 mio. kr. fra den Danske Grundforskningsfond. 

Etableringen af det private rum

”For at forstå, hvad det private egentlig handler om – forstå dets DNA – må vi gå tilbage til perioden 1500 - 1800 i Europa, hvor noget der minder om en nutidig forestilling om privathed brød frem og formede vores måde at agere og indrette vores liv på – også i helt konkret og fysisk forstand gennem arkitekturen”, siger et af centrets fire kernemedlemmer professor i arkitekturhistorie ved KADK, Peter Thule Kristensen. 

Det er i denne periode, det private bliver sindrigt sat i scene i arkitekturen i f.eks. overklassens eremitager og såkaldte paradeboliger. Der etableres her et ”frontstage” og et ”backstage” i menneskets liv. Et rum, hvor man viser frem, stiller sig an og tager imod, og et rum, hvor man kan trække sig tilbage. Det private rum tager form som små gemakker, korridorer og trapper skjult bag tapetdøre, der går i et med væggen. Man aner, at de findes, men også at de er uindtagelige for den uinviterede gæst. At de er private. Denne adskillelse af det private og det offentlige – et foran og bagved scenetæppet – pibler langsomt, men sikkert ned gennem samfundets sociale lag og etablerer sig som den gængse indretningsstrategi for alle, der har råd til en stadsestue.  

Spørgsmålet er, hvorfor behovet for det private rum voksede frem, og hvilken betydning, det havde for det moderne menneske. 

Længslen efter det private

”Samtidige kommentatorer skrev om den franske prins af Condé, at hans tilbagetrækning til privatsfæren i sidste halvdel af 1600-tallet gav ham mulighed for at stå af verdens stress og jag og ”komme til sig selv”. Og det lyder umiskendeligt som en længsel, der også gør sig gældende i vores tid”, siger Peter Thule Kristensen, og fortsætter:

”Jeg tror, at forestillingen om det private er helt central, hvis man skal forstå nutidsmenneskets mentalitet og opfattelse af arkitektur og rum. Ved at belyse spørgsmålet gennem både arkitektur-, religions-, rets-, og idehistoriske kilder får vi forhåbentlig ny og overraskende erkendelse. Derfor giver det mening at fokusere på perioden 1500-1800, hvor ’det moderne menneske’ trådte sine barnesko.” 

For KADK betyder ”Centre for Privacy Studies” helt konkret, at Arkitektskolen over en seksårig periode får to nye ph.d.-studerende og to til tre nye postdocs, som skal superviseres af Peter Thule Kristensen. De vil indgå i centrets tværfaglige miljø sammen med seks andre ph.d.-studerende, seks til ni postdocs og centrets fire kernemedlemmer foruden fire internationale samarbejdspartnere, bl.a. Maarten Delbeke, der er professor i arkitekturhistorie på ETH i Zürich. KADK’s ph.d.-studerende og postdocs vil med deres undervisning være tilknyttet Arkitektskolen, herunder kandidatprogrammet Spatial Design på Institut for Bygningskunst og Design. Der vil blive afholdt et rekrutteringsseminar for interesserede ansøgere 27.-28. oktober. Læs mere om stillingsopslag og center her: www.teol.ku.dk\privacy\english.

Fakta om Centre for Privacy Studies

Leder af centret er professor i kirkehistorie, dr.theol. Mette Birkedal Bruun, der skal arbejde tæt sammen med centrets tre andre kernemedlemmer: Retshistoriker, lektor. ph.d. Helle Vogt (KU), lektor, docent, ph.d. Charlotte Christensen-Nugues (Lunds Universitet) og arkitekt og arkitekturhistoriker, professor, dr.phil., ph.d. Peter Thule Kristensen (KADK).