To bevillinger til internationale netværk på KADK

Dato
06.01.2015
Kategori
Forskning og innovation

Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) har bevilget midler til to internationale forskningsnetværk på KADK. Midlerne kommer FI’s pulje International Network Programme, der skal styrke internationaliseringen af dansk forskning ved at støtte netværksaktiviteter mellem danske og udenlandske forskere.

Samarbejde om nye former for deltagelse
Det er Thomas Binder og Joachim Halse fra Center for Codesign Research på Institut for Produktdesign med netværket, der modtager den ene bevilling til netværket ”Codesign, Citizenship and New Forms of Participation”. Netværkets formål er at etablere et samarbejde med Designskolen på det brasilianske Universidade do Estado do Rio de Janeiro.

Samarbejdet skal udforske, hvordan forskellige metoder inden for codesign og designantropologi kan fremme et aktivt medborgerskab gennem nye former for deltagelse. FI støtter netværket med 240.000 kr. Netværksaktiviteterne omfatter blandt andet en række workshops i Danmark og Brasilien, hvor forskere fra de to skoler mødes om forskningssamarbejde, der også omfatter skolernes studerende. Netværket løber fra januar til december 2015.

Tværfaglig vidensplatform om byggesystemer
Den anden bevilling er gået til Olga Popovic Larsen fra Institut for Bygningskunst og Teknologi med netværket ”Spatial Adaptable Rapidly Erectable Building Systems”. Formålet med netværket er at danne en tværdisciplinær platform for udveksling og udvikling af viden om byggesystemer, der hurtigt og nemt kan opføres til forskellige formål.

Netværket består udover KADK af DTU, det sydkoreanske Semyung University og de to amerikanske universiteter Princeton University og Rensselaer Polytechnic Institute, School of Architecture. FI støtter netværket med 290.000 kr. Netværksaktiviteterne omfatter workshops i USA og Sydkorea samt en afsluttende konference på KADK med deltagelse af en række internationale forskere inden for området. Netværket løber fra marts til december 2015.

Læs mere om FI’s International Network Programme her

Vi bruger cookies

KADK bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Statistik-cookies indsamler anonymiserede oplysninger, der hjælper KADK med at forstå hvordan de besøgende bruger vores hjemmeside, og med at gøre brugeroplevelsen så god som muligt.
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand