Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Byrummet skal bekæmpe Danmarks næststørste dræber

Dato
01.09.2016
Kategori
Indblik

Fysisk inaktivitet koster hvert år 6.000 danskere livet. Det viser den netop offentliggjorte undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. På KADK forsker man i, hvordan byrummet kan få os alle sammen til at bevæge os mere – og leve længere

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i går en kortlægning af de risikofaktorer, der hvert år fører til for tidlig død blandt danskerne. Den viser, at inaktivitet kommer ind på en klar andenplads med 6.000 for tidlige dødsfald - kun overgået af rygning, der hvert år koster flere end 13.000 danskere livet.

Men hvordan får vi danskerne til at bevæge sig mere og leve længere?

Det spørgsmål arbejder man på højtryk for at besvare på KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Lektor på KADK, René Kural, modtog sidste år sammen med kolleger fra Københavns Universitet, Landskabsarkitektur og planlægning, og Active Living på Syddansk Universitet knap 11 mio. kr. i fondsstøtte til et nyt tværfagligt forskningsprojekt med titlen Activity- and health-enhancing Physical Environments Network (APEN).

Formålet er netop at undersøge, hvordan bymiljøer, pladser og parker kan indrettes, så flere borgere tager dem i brug og dermed kan opnå større sundhed og livskvalitet.

Forskningsresultater fra KADK viser blandt andet, at piger og kvinder er langt mindre tilbøjelige til at bruge byens rum og pladser end mænd og drenge. De ser i overvejende grad passivt til, mens i sær unge mænd og drenge kaster sig over motionsudstyr, parkour-baner, skateboardramper, og hvad der ellers er blevet etableret af aktivitets- og sundhedsfremmende tilbud i byens rum. Det skal der nu laves om på, mener René Kural, der også nævner udsatte seniorer som en gruppe, det endnu ikke er lykkedes byplanlæggerne at nå:

”Jeg tror ikke et øjeblik på, at de grupper ikke ønsker at bruge byrummet mere aktivt. Vi har bare endnu ikke fundet ud af, hvordan vi appellerer til dem, så de også føler sig inviterede og inspirerede til at bruge byen fysisk og aktivt. Vi skal kort sagt finde ud af, hvordan vi indretter byrummet til andre end dem, der allerede bruger det”

Til det formål har René Kural og hans kolleger lavet feltarbejde på pladser og i parker for at observere og studere kvindernes, pigernes og de ældres vaner og adfærd. Og det står klart, at det der skal tænkes ud af boksen, siger han:   

” Petanquebaner – som ellers er et hit blandt mange ældre i Sydeuropa – står stort set tomme, og kvinderne og pigerne glimrer ved deres fravær på de offentlige aktivitetsrum. Derfor kigger vi nu på andre måder at være fysiske på. Måder som kombineres med for eksempel bedre muligheder for samtale og fælleskab og som kan udspille sig under i mere intime rammer, hvor man føler sig mindre udstillet”.

Ifølge Sundhedsstyrelsens nye kortlægning dør flere kvinder end mænd for tidligt som en direkte konsekvens af, at de rør sig for lidt.

 

 

FAKTA

Læs mere om APEN-netværket her: http://www.apen.dk/t2w_1.aspx

For yderligere oplysninger kontakt:

René Kural, lektor på KADK og leder af APEN-netværket

E: rene.kural@kadk.dk; M: 4170 1760

Freja Bech-Jessen, pressekonsulent, KADK

E: frbe@kadk.dk; M: 4170 1859