Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Codesign-studerende skaber borgerinddragelse på biblioteker

Dato
28.01.2015
Kategori
Samarbejde og erhverv

I 2014 indledte Kultur Østerbro, Kultur Nord, Kulturstationen Vanløse og 2200Kultur et tre-årigt, forskningsbaseret samarbejde med Codesign på Kunstakademiets Designskole. Under overskriften Demokratiske Designeksperimenter arbejder en gruppe codesign-studerende med at invitere både borgere og bibliotekarer til sammen at udvikle nye kulturtilbud.

Hvordan udforsker man det demokratiske fællesskab vi alle er en del og bliver klogere på, hvad vi egentlig er fælles om? Det er nogle af de spørgsmål, som de 15 codesign-studerende har sat sig for at undersøge ved fx at invitere til workshops, hvor borgere, bibliotekarer og kulturmedarbejdere kan møde hinanden og eksperimentere med at finde på nye fællesskaber og kulturaktiviteter. På den måde bliver bibliotekernes brugere til aktive medskabere af byens kulturtilbud.

Fleksible møbler
På Nørrebro Bibliotek har en gruppe studerende kørt et projekt om at inddrage borgere i udviklingen af nye fleksible møbler til biblioteket gennem bl.a. workshops. Resultaterne er en fleksibel scene, der er opbygget i moduler. Scenen kan kombineres på adskillige måder efter brugerønsker og arrangementets karakter og er lige nu udstillet på Nørrebro Bibliotek.  

Workshop på Nørrebro Bibliotek
De fleksible møbelmoduler som designeksperimentet udviklede sig til

Hvad sker der, når biblioteket bevæger sig udendørs?
Biblioteket på Rentemestervej har netop indviet en ny plads foran huset og det kommende år skal der eksperimenteres med at tage pladsen i brug i samarbejde med naboer, lokale netværk og borgere. Her har en gruppe codesign-studerende udviklet en særlig læringskasser, som skoleklasser på besøg på kunnet låne til at lave mobile undervisningsrum ude på pladsen. Læringskasser indeholder bl.a. elektriske frugter som afspillede toner ved berøring og har allerede været brugt af flere af de lokale skoler.

Se en film af hvordan de codesign-studerende arbejder med de mobile undervisningsrum:

The Measurement Box – An External Learning Environment
Codesign skaber borgerinddragelse på biblioteker
Co-­designere ligger ikke inde med de vigtigste spørgsmål allerede, men gennem helt konkrete tiltag, nemlig ved at bygge, skitsere, intervenere, filme, fotografere og forme skaber de en plads og et rum, hvor nye og overraskende spørgsmål kan stilles af de borgere, bibliotekarer, kulturmedarbejdere der deltager i processen.
Thomas Binder og Sissel Olander
Oplæg om Demokratiske designeksperimenter