Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Dagbog fra Alaska: Ålegræs som byggemateriale

Dato
10.12.2018
Kategori
Uddannelse og studieliv

Mød Nichlas Moos Heunicke, kandidatstuderende ved Architecture and Extreme Environments. I Alaska skal han teste om man kan bruge en lokal tang-art som isoleringsmateriale i stedet for fx glasfiber. Hvis forsøgene falder positivt ud, kan det på længere sigt betyde at Alaska kan mindske den økonomisk og klimamæssigt belastende import af byggematerialer.

Jeg hedder Nichlas Moos Heunicke, og jeg er kandidatstuderende ved Architecture and Extreme Environments. Mit projekt har til formål at udforske mulighederne i brugen af tangarten 'Zostera Marina' - bedre kendt som ålegræs - som byggemateriale.

Tørret ålegræs har en isoleringsevne der kan måle sig med klassisk glasfiberisolering - noget, vi herhjemme fx kender fra tangtage. Derudover har det en række andre egenskaber der gør det særligt interessant; Fordi det har et naturligt højt indhold af saltmineraler kan det ikke brænde, det rådner ikke, og det har fugtighedsregulerende egenskaber. Det betyder at brug af tang som isolering potentielt kunne have en positiv indvirkning på indeklimaet. 

En uudnyttet lokal ressource
Projektet har en særlig relevans i Alaska, som har nogle af verdens største ålegræs områder. Den ressource bliver slet ikke udnyttet, og generelt bliver stort set alle byggematerialer importeret til Alaska, hvilket resulterer i ekstra store omkostninger - økonomisk såvel som klimamæssigt. 

En anden stor udfordring i Alaska er indeklimaet: Folk ventilerer ikke deres huse på grund af kulden udenfor. Varmeforskellen mellem inde og ude skaber fugtighedsproblemer, som kan føre til råd og skimmelsvamp i husene. Det skaber dårlig luft, som kan medføre alvorlige luftvejssygdomme – børn er særligt udsatte, da deres luftveje er mindre, og de dermed indånder højere koncentrationer af fx svampesporer.

Et åndbart indeklima med tang
Det er allerede påvist at tang isolerer. Men vi ved ikke meget om tangens indvirkning på indeklimaet. Jeg skal udforske dette ved at lave et isoleret rum, som kan måles op mod eksisterende byggeri. Hypotesen er at hvis jeg kan måle en ændring i de indeklimatiske forhold - temperatur, relativ luftfugtighed og strålevarme - kan det sandsynliggøre at tangen vil have samme indflydelse på indeklimaet i større skala. Man vil således potentielt kunne bygge et hus, der naturligt forebygger nogle af de kilder til usundt indeklima som skyldes fugtproblemer: råd, bakterier og svamp.  

Et tanglag skal beskytte Nichlas mod kulden.

Muligheder i ålegræs
Min prototype, som er et telt, reflekterer over den måde vi bygger vores huse i dag. Dampspærren holder vores huse tætte, nærmest som en plastikpose, men tillader dem samtidig ikke at ånde naturligt. Teltet er opbygget af en ydre plastikmembran, som er isoleret på indersiden med tang. 

Jeg har arbejdet med at gøre tangen translucent (dvs. at lys kan trænge igennem tangen uden at den er direkte gennemsigtig). Dagene i Alaska er korte så ideen er at optimere lysindtaget gennem væggen. Tangen er blevet gjort translucent ved en kemisk proces som jeg er bevidst om ikke nødvendigvis er særlig bæredygtig i første omgang, men for mig handler det om at åbne en diskussion om mulighederne i brug af ålegræsset.