Julie Mikkelsen har fået base i Fairbanks, en større by med 30.000 indbyggere, hvor problemerne med at permafrosten tør op virkelig er synlige: Husene i byen får sætningsskader og bliver skæve, fordi jorden under dem er ustabil. Julie arbejder med et fundament, som kan tilpasses den ustabile jordbund.
Nu er vi kommet i gang med at teste de devices, som vi har haft med hjemme fra Danmark. Her i Fairbanks har vi mulighed for at være på CCHRC, 'Cold Climate Housing Research Center'. På centeret arbejder de med forskellige måder at bygge på ustabil jord. De har en seddel hængende med gode strategier for at bygge på permafrost, og regel nummer 1 er: Don’t do it!
Men det er jo svært, når man allerede har etableret en hel by – det er ikke ligetil bare at skulle flytte hele byen til et andet sted.
At bygge i minus 10 grader
I fredags var vi ude i skoven for at sætte mit fundament op for første gang. Det var lidt en hård omgang: Man lærer hurtigt at kulden er forfærdelig at arbejde i. Det tog ca. 3 timer at sætte det op, og da vi var færdige, var solen ved at gå ned.
Undervejs var der en del banden og svovlen over små skruer og aluminiumsrør, som bliver helt ufattelig kolde. Og at lede efter en lille skrue som er faldet ned i sneen er nok på min foreløbige top 10 over øv-oplevelser: Med en stor vante på kan man ikke få fat i skruen, og tager man vanten af, sørger kulden hurtigt for at man mister følelsen i hele hånden.
Alle skruer blev dog samlet op til sidst og fundamentet blev monteret. Heldigvis er der ikke så megen vind her i Fairbanks, men det kan ikke anbefales at bygge udenfor i minus 10 grader. Hvis man bygger noget her i vintermånederne er det hårde odds på grund af kulden og manglen på lys. Så jeg kan godt forstå at det normalt ikke er noget man gør.
Fundamentet blev placeret på en lille skråning, som blev ryddet for sne, så jeg fik testet om benene kunne justeres og stadig holde platformen i vater. Og det fungerede! Nu skal jeg bygge et gulv på skelettet, så man kan opholde sig på fundamentet.
