Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Dagbog fra Alaska: Don't do it!

Dato
09.01.2019
Kategori
Uddannelse og studieliv

Julie Mikkelsen har fået base i Fairbanks, en større by med 30.000 indbyggere, hvor problemerne med at permafrosten tør op virkelig er synlige: Husene i byen får sætningsskader og bliver skæve, fordi jorden under dem er ustabil. Julie arbejder med et fundament, som kan tilpasses den ustabile jordbund.  

Nu er vi kommet i gang med at teste de devices, som vi har haft med hjemme fra Danmark. Her i Fairbanks har vi mulighed for at være på CCHRC, 'Cold Climate Housing Research Center'. På centeret arbejder de med forskellige måder at bygge på ustabil jord. De har en seddel hængende med gode strategier for at bygge på permafrost, og regel nummer 1 er: Don’t do it!

Men det er jo svært, når man allerede har etableret en hel by – det er ikke ligetil bare at skulle flytte hele byen til et andet sted.

At bygge i minus 10 grader
I fredags var vi ude i skoven for at sætte mit fundament op for første gang. Det var lidt en hård omgang: Man lærer hurtigt at kulden er forfærdelig at arbejde i. Det tog ca. 3 timer at sætte det op, og da vi var færdige, var solen ved at gå ned. 

Julie bygger sit fundament i minus 10 grader
1/3
Det er hårdt at bygge i minus ti grader

Undervejs var der en del banden og svovlen over små skruer og aluminiumsrør, som bliver helt ufattelig kolde. Og at lede efter en lille skrue som er faldet ned i sneen er nok på min foreløbige top 10 over øv-oplevelser: Med en stor vante på kan man ikke få fat i skruen, og tager man vanten af, sørger kulden hurtigt for at man mister følelsen i hele hånden.

Alle skruer blev dog samlet op til sidst og fundamentet blev monteret. Heldigvis er der ikke så megen vind her i Fairbanks, men det kan ikke anbefales at bygge udenfor i minus 10 grader. Hvis man bygger noget her i vintermånederne er det hårde odds på grund af kulden og manglen på lys. Så jeg kan godt forstå at det normalt ikke er noget man gør. 

Fundamentet blev placeret på en lille skråning, som blev ryddet for sne, så jeg fik testet om benene kunne justeres og stadig holde platformen i vater. Og det fungerede! Nu skal jeg bygge et gulv på skelettet, så man kan opholde sig på fundamentet.