Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Dagbog fra Alaska: Et fundament til ustabil jord

Dato
07.12.2018
Kategori
Uddannelse og studieliv

Mød Julie Mikkelsen, kandidatstuderende ved Architecture and Extreme Environments. Hun er taget til Alaska for at teste sit projekt: Et fundament til huse, som bygges på jord der er ustabil fordi permafrosten smelter – et vilkår for mange af Alaskas beboede områder. 

Jeg hedder Julie Mikkelsen, og jeg er kandidatstuderende på 'Architecture and Extreme Environments'. Jeg er taget til Alaska for at arbejde med et fundament, der kan bruges i områder, hvor klimaforandringerne får permafrosten til at smelte og dermed gør den ellers stenhårde jord ustabil. 

Flere små byer ved kysten lider voldsomt under den smeltende permafrost: Det resulterer i at bygninger simpelthen synker ned i jorden og kollapser, og at erosionen af kysten accelererer og truer flere af landsbyerne til at flytte lokalitet hurtigst muligt.

Når den permafrosne jord tør op, har det store konsekvenser for husene.

Snesko under huset
Et klassisk fundament går typisk ned i jorden, og det er problematisk fordi fundamentet overfører varme fra bygningen til permafrosten, som dermed smelter endnu hurtigere. Et fundament som er tilpasset forholdene skal derfor både tackle ustabil jordbund og undgå at varme undergrunden yderligere op. 

Julies fundament består af aluminiumsstænger og gevind.

I mit projekt arbejder jeg med et fundament til mindre huse. Fundamentet består af en række aluminiumsrør – ’ben’ - som sættes sammen i et grid på 75x75 cm. Det står oven på jorden, og benene i hjørnerne kan justeres i højden ved hjælp af et gevind, så huset kan placeres i vater hvis jorden under huset bevæger sig. Under benene sidder husets ’fødder’ der fungerer som en slags snesko og dermed fordeler vægten fra huset. 

Huse synker i jorden
Den oprindelige plan var at jeg skulle flyve til Shaktoolik, en lille landsby på Vestkysten, som er ved at ryge i havet på grund af kysterosion. Shaktoolik er allerede blevet flyttet en gang før, og den gamle landsby står tilbage som en spøgelsesby fyldt med tomme huse, da intet byggemateriale er blevet flyttet med til byens nye placering. Det er spild af ressourcer at husene ikke er bygget til at blive genbrugt, da byggematerialer skal importeres. 

Det har dog vist sig at blive for dyrt at tage til Shaktoolik, så nu skal jeg teste mit fundament i Fairbanks i stedet. Fairbanks er en større by på ca. 30.000 indbyggere og her har man endnu større problemer med permafrosten end i Shaktoolik: Her er flere huse synligt ved at synke i jorden fordi den tør op.