Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Dagbog fra Gobi: Akropolis med et strejf af Disney

Dato
25.11.2016

Mødet med den kinesiske måde at bedrive byplanlægning på, ligger langt fra den vi kender. I Kina betaler man gerne folk for at flytte derhen, hvor man synes der skal ligge en by – også selv om det er midt i en gold, vindblæst ørken. Til gengæld er der frit valg blandt stilarter og bygningsværker. Fransk landstil? Så gerne. Akropolis? Ikke noget problem. De 15 studerende og deres to undervisere er nået til New Lanzhou, en nyanlagt by midt i Gobi-ørkenen.  

'Endelig er alle studerende nået til Lanzhou med deres projekter. Det kinesiske universitet som har inviteret os til at komme, indviede det kommende samarbejde med en lille højtidelighed hvor jeg selv og universitetets dekaner holdt taler og gav projektet vores bedste ønsker med på vejen.'

'I dag besøgte vi så New Lanzhou, en fire år gammel by ca. 1½ time nord for selve Lanzhou. Byen har 180.000 indbyggere og målet er at nå 3.000.000. Dagstemperaturen var 10 minusgrader, så det var en kold fornøjelse,' fortæller David Garcia. 

New Lanzhou er en fire år gammel by midt i ørkenen. Foto: A. Kongshaug
Temperaturen var minus ti grader, så det var en kold fornøjelse at besøge byen. Foto: A. Kongshaug

'Det er meget almindeligt at gamle landsbyer bliver opkøbt og at beboerne bliver betalt eller tilbudt et hus i en tilsvarende størrelse i nye, planlagte beboelsesområder.

Dagens tilbud var tilsyneladende høje tårne og huse i fransk landstil i ellers trøstesløse omgivelser, som er hårdt plaget af vandmangel og sandstorme fra den omkringliggende ørken.'

Disney-figurer var i høj kurs i New Lanzhou. Foto: A. Kongshaug

'Første dag i Kina tog vi til New Lanzhou,' fortæller Aleksander Kongshaug, en af de studerende som er med på turen. 'Vi besøgte en af de nye byer som er under udvikling; klassisk engelsk stil med et strejf af Disney gik øjensynligt som varmt brød...'

Oldtidens Ægypten møder Oldtidens Grækenland midt i den kinesiske ørken. Foto: O.S. Brittain