15 studerende er vendt tilbage fra Gobi. De har bygget mursten af sand i strid modvind og sovet i selvrensende telte i minusgrader. Men de har først og fremmest fået unik indsigt i en fjern regions komplekse problemstillinger. En indsigt, de aldrig var kommet i nærheden af, hvis de var blevet hjemme bag skrivebordet på Holmen.
De ser trætte, men glade ud; Gabriele, Otis og Alexander. De er tre af i alt 15 arkitektstuderende fra programmet ”Architecture and Extreme Environments”, der i december rejste til Gobiørkenen i Kina for at afprøve deres teorier og modeller i bidende minusgrader og en evindelig susen fra regionens ubønhørlige sandstorme. Nu er de hjemme igen. Og deres vejrbidte rygsække er tætpakket med oplevelser, erfaringer og en unik indsigt i en fjern regions komplekse arkitektoniske problemstillinger. En indsigt, de aldrig var kommet i nærheden af, hvis de var blevet hjemme bag skrivebordet på Holmen.
”Man kan ikke læse og google sig til alt”, slår Gabriele fast.
Ørkensandet som med- og modspiller
Gabriele Selmistraityte har udviklet en metode, hvor hun ved at tilsætte bakterier til ørkensandet, kan få de ekstremt fine – næsten støvagtige – sandkorn til at binde og dermed producere lokalt fremstillede mursten som alternativ til den importerede beton. Metoden tackler det paradoks, at Kina – på trods af, at landet trues af den ekspanderende ørken – er et af de lande, der importerer mest sand til opførelsen af hurtige betonbebyggelser. Men i Gobi stod det klart, at Gabrieles metode måske også kan afhjælpe andre problemer i regionen.
”Sandet er alle vegne. Myndighederne kører tonstunge lastbiler med vand gennem gaderne i døgndrift for at holde det nede. Det er et uendeligt projekt, og en enorm belastning for miljøet og for menneskene. Og det gik ret hurtigt op for os, at man måske også kan bruge min metode til at binde sandet og støvet for at minimere den konstante belastning i byerne”, siger Gabriele Selmistraityte.
Hendes projekt blev modtaget med stor interesse på Lanzhou University of Technology i Lanzhou, Gansu, der planlægger at afsætte penge til yderlige forskning i bakteriers potentiale for at binde sand.
Saltkrystaller fjerner forurening
På samme måde som sandet, hærger også en massiv luftforurening i regionen. De forurenede luftpartikler lægger sig som en tyk og uigennemtrængelig dis over byerne, og tvinger indbyggere til at bære masker for næse og mund.
”Det er på mange måder blevet et vilkår for befolkningen. Det er en tilstand, de lever med, men det gjorde alligevel indtryk, når vi demonstrerede vores projekter og viste dem et alternativ til ekstrem forurening og mundbind”, siger Alexander Guldager Kongshaug.
Alexander har udviklet et telt med indbyggede luftfiltre dækket af krystaliseret salt. Ved at optage fugtighed fra den omgivende forurenede luft fanger krystallerne de forurenede luftpartikler og skaber et rent og sundt indeklima i teltet. Det var meningen, at Alexander selv skulle overnatte i teltet, men han måtte opgive halvvejs, fordi temperaturen faldt og det blev for koldt.
”Men det virkede! Luftforureningen, der normalt ligger på 40-45 i København, men i Gobi ligger på 100 og derover, faldt helt ned til 29 inde i teltet. Saltkrystaller som luftrenser i bygninger – i væggene eller som indbyggede søjler – har altså et stort potentiale i en region som Gobi, der netop er rig på salt som ressource”, siger Alexander Guldager Kongshaug.
Alger kan hjælpe Kinas mest forurenede by
Også arkitektstuderende Otis Sloan Brittain lykkedes i et konkrolleret forsøg med at nedbringe luftforureningen. Otis har udviklet en metode, der skal rense luft ved hjælp af alger, for når alger vokser, absorberer de forureningspartikler gennem fotosyntese og laver dem om til ilt. Ved at placerer algerne på bygningsfacader er teorien den, at det kan forbedre luftkvaliteten. Og den teori viste lovende resultater under hans forsøg i byen Lanzhou i Gansu-provinsen. En by der i 2015 blev udpeget til Kinas mest forurenede af WHO.
En lokal apoteker i byen stillede hele sin butiksfacade til rådighed for Otis, der frit kunne montere sine algefacader og sit måleudstyr på butikkens udstillingsvindue – til undren, men også stor interesse fra kunder og forbipasserende.
”Jeg oplevede, at vi blev mødt med stor nysgerrighed, og jeg blev overrasket over, hvor engagerede de var. Det kan godt være, at forureningen er et vilkår i regionen og en del af dagligdagen, men der er alligevel en stor interesse for, at det kan være anderledes. Det er en stor motivation for at arbejde med det her felt og blive ved med at afsøge nye løsninger”, siger Otis Sloan Brittain.
Den globale arbejdsplads venter
Den motivation er selvfølgelig en stor del af pointen, når de studerende fra programmet ”Architecture and Extreme Environments” rejser til fjerne og ufremkommelige egne. Men de får også andet med hjem i bagagen.
”Ekspeditionerne giver dem en unik og stedsspecifik indsigt, som flytter og forbedrer deres projekter. Men de ruster også de studerende til en fremtid, hvor hele verden er deres arbejdsplads, og de skal arbejde med et væld af forskellige, fagligheder, eksperter og interessenter. Det er på mange måder den holistiske tilgang til faget – der trækker på dyb og indgående forståelse for et steds geografi, kultur og politik – der kendetegner dansk arkitektur, og det er den tilgang vi udvider og udvikler med ekspeditionerne”, siger David Garcia, leder af Institut for Bygningskunst og Teknologi og programansvarlig for ”Architecture and Extreme Environments”.
Projektet i Gobi er ligesom alle andre projekter på programmet ”Architecture and Extreme Environments” relateret til FN’s verdensmål. FN-målene fungerer dermed som en konstant reference, der fastholder de studerendes fokus på hele verden som deres arbejdsplads og på de globale udfordringer som deres genstandsfelt.
