Mød Aleksander Guldager Kongshaug og Emilie Østergård Jaspers, to kandidatstuderende som er med på holdet i Gobi. Her skal de teste de projekter, de har udtænkt hjemmefra og afprøve om teorierne og ideerne fra tegnesalen holder stik under ekstreme forhold.
Aleksander filtrerer ørkenluft med salt
Aleksander Guldager Kongshaug studerer arkitektur på fjerde år.
’Mit projekt skal bidrage til en mulig løsning på den kraftige luftforurening i Lanzhou’, fortæller Aleksander. ’Jeg har lavet et telt med indbyggede luftfiltre dækket af krystalliseret salt. Ved at optage fugtighed fra den omgivende forurenede luft fanger saltkrystallerne på teltet partikler og forurening og skaber et rent og sundt indeklima inde i teltet.'
'Teltet er inspireret af gammel mongolsk byggeteknik og kultur. Det kan håndteres af en enkelt person, som kan styre de tre ’teltvinger’ samt skorstenen i midten af teltet. De forskellige måder at placere teltet på gør at vindgennemstrømningen kan tilpasses brugerens behov. Om det gør det, finder jeg ud af snart: Jeg skal nemlig selv overnatte i teltet i Gobi-ørkenen.’
Emilie dyrker hamp for miljøets skyld
Emilie Østergård Jaspers studerer arkitektur på fjerde år. I sit projekt tager hun fat på et omfattende problem i Kina: forurening af drikkevand.
’Kinas problemer med vandforurening bliver mere og mere alvorlige. Siden 1980’erne er mængden af spildevand, der ledes ud i Den Gule Flod – Kinas næststørste flod, der løber lige forbi Lanzhou - fordoblet. Forureningen ødelægger økosystemet langs floden og udgør en alvorlig trussel for mennesker, dyr og planter – og når planterne dør, bliver det endnu sværere at bekæmpe luftforurening,' siger Emilie.
'Jeg har lavet et arkitektonisk apparat, der skal undersøge og måle graden af forurening i Den Gule Flod i Gobi-regionen. Samtidig skal apparatet bruges til at undersøge effektiviteten af en række lowtech-rensningsanlæg, der fx fungerer vha. ionudveksling på bark og bio-adsorption ved hjælp af hampplanter (adsorption er en effekt, der kan få fx luftarter og væsker til at sætte sig på overfladen af faste stoffer, red.).
Visse planter kan lagre store mængder nitrogen og fosfat. De planter kunne man bruge til at trække plantenæringsstoffer ud af forurenet vand for at forhindre ophobning af for mange næringssalte i overfladevand.
Ultimativt kunne man forestille sig en proces, hvor vand først blev renset for tungmetaller ved hjælp af landbrugsprodukter og -biprodukter, og dernæst ledt gennem de levende rødder af fx hamp-, bambus- eller tomatplanter, som til sidst kunne bruges som organisk byggemateriale,' slutter Emilie.
