Mød Otis Sloan Brittain og Gabriele Selmistraityte, to kandidatstuderende som er med på holdet i Gobi. Her skal de teste de projekter, de har udtænkt hjemmefra og afprøve om teorierne og ideerne fra tegnesalen holder stik under ekstreme forhold.
Otis renser luft med alger
Otis Sloan Brittain studerer arkitektur på femte år. Projektet som Otis skal arbejde med i Gobi-ørkenen handler om rensning af ekstremt forurenet luft:
'I 2015 udpegede Verdenssundhedsorganisationen WHO Lanzhou, hovedstaden i Gansu-provinsen, som den mest forurenede by i Kina overhovedet. Lanzhou ligger klemt inde mellem to bjergkæder i Gobi-ørkenen og døjer i den grad med en mangel på frisk luft. Den fysiske placering kombineret med byens massive industri har ført til alvorlige problemer med luftforurening,' fortæller Otis.
'Når alger vokser, absorberer de forureningspartikler igennem fotosyntese og laver dem om til ilt. Jeg skal undersøge, om man kan bruge alger til at forbedre luftkvaliteten i byen ved at placere dem på fx bygningsfacader. Ved hjælp af bærbare facade-moduler der indeholder levende alger som jeg dels har dyrket i København, dels skal dyrke i Gobi-ørkenen, vil jeg teste hvad algefiltrene kan gøre ved luftens kvalitet.'
Gabriele vil bygge bæredygtigt i Gobi
Gabriele Selmistraityte studerer også arkitektur på femte år. I sit projekt ser hun nærmere på Gobi-ørkenens sand som en ressource, der kan bruges i den lokale byggeindustri:
'Mit projekt tager fat i noget, som umiddelbart er et paradoks: I Kina er der alt for meget sand - og samtidig er der ikke nok sand. Kina er på den ene side verdens største importør af sand og småsten, og på den anden side kæmper landet mod en 3000 kvadratkilometer ørken, der bliver større år for år,' fortæller Gabriele.
'Som det er lige nu kan man ikke bruge ørkensandet til byggeri på grund af det enkelte ørkensandkorns runde form - cement lavet med ørkensand smuldrer ganske enkelt. Men ved at bruge et naturligt, lokalt bindemiddel som voks, ris-blomster og en bakterie til at holde sandkornene sammen vil jeg prøve at lave et bæredygtigt byggemateriale til områder som er udsat for ørkenspredning.'
