Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Dagbog fra Tanzania: Latriner til Pemba

Dato
27.11.2017

Mød Valerie Vyvial, Lin Zheng og Emilie Brick Jaspers, tre kandidatstuderende som er med på holdet i Tanzania. Her skal de teste de et projekt, som de har udtænkt hjemmefra og afprøve om teorierne og ideerne fra tegnesalen holder, når de rammer virkeligheden. 

I et fælles pilotprojekt skal Valerie, Lin og Emilie bygge latriner på Pemba, en ø ud for Tanzanias kyst. Projektet skal være med til at sikre bedre adgang til mere hygiejniske toiletter for den lokale befolkning. 

Toilethusets skelet skal bygges af bambus og beklædes med skyggenet, som pigerne har med fra Dar Es Salaam. Huset skal bygges på et hævet dæk, så vand kan ledes ud igennem gulvet og ned i jorden.

Regnvand sikrer rene hænder
Emilie, Lin og Valerie skal hver især arbejde med et særligt delelement til toilethuset: Emilie skal bygge en overdækning af latrinet, lavet af bambus, bæredygtigt Kombucha-læder og genbrugsplastik. Taget skal have et system der opsamler regnvand og fører det videre til en håndvaskestation, som Lin har udviklet: Først destilleres regnvandet i et særligt apparat, og bruges efterfølgende i en automat, hvor man kan vaske hænder.

Fra urin til belysning
Valerie skal lave et urinal som kan generere elektricitet fra opsamlet urin ved hjælp af mikrober. Elektriciteten skal bruges til belysning i toilethuset. 

Derudover skal selve urinalet have en eller anden form for underholdende element som skal anspore drengene til at benytte det – vel at mærke med præcision. Parasitinfektioner, som er meget udbredt på det afrikanske kontinent, spredes nemlig ofte gennem urin. På den måde kan toilethuset være med til at nedbringe smittespredningen af fx sneglefeber, en alvorlig parasitinfektion der kan give kroniske lever-, blære- og nyresygdomme. 

Lin vælger skyggenet hos en sælger i Mlimani City Mall, Dar Es Salaam