Dagbog fra Tanzania: Kvinderne skal mødes i vaskehuset
Mød kandidatstuderende Lilli Wickström og Mia Behrens som skal bygge en vaskepavillon til de lokale kvinder i en lille landsby uden for Tanga. Pavillonen skal give kvinderne et rart sted, hvor de kan mødes og socialisere mens de ordner de daglige opgaver. Samtidig skal pavillonen opsamle blødt regnvand, som kan bruges til tøjvasken.
I Tanzania har mænd og kvinder ikke lige muligheder for at mødes i det offentlige rum, og kvinderne bruger typisk størstedelen af deres dag på at lave husarbejde og passe hjemmet. Ved at bygge en vaskepavillon hvor kvinderne kan samles og kombinere de daglige opgaver med noget socialt, vil Lilli Wickström og Mia Behrens undersøge om et sådant greb kan være med til at påvirke et samfund og den måde viden tit udveksles i det offentlige rum - bevidst eller ubevidst.
Pavillon med flere formål
Pavillonen skal bygges i bambus, og taget skal bruges til at opsamle blødt regnvand til tøjvasken. Som en del af projektet skal Mia lave et særligt net, som bambuspavillonen skal dækkes med. Nettet skal beskytte kvinderne mod mangofluer, som lægger deres æg på fugtigt vasketøj, og hvis larver trænger igennem huden på tøjets bærer og bruger dem som ’værtsbolig’ med stort ubehag til følge.
Inden afrejsen til Tanzania havde Lilli på forhånd forberedt dele af strukturen til vaskepavillonen: 25 m2 plastik blev syet sammen til et tag og i en vakuumpresse lavede hun en tragt som via et rør skal lede det opsamlede vand fra taget og ned i en beholder. Derudover skal alt laves i Tanzania – med lokale ressourcer og materialer.