Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Dagbog fra Tanzania: Swahili, engelsk og lyde er vores fælles sprog

Dato
04.01.2018

Lilli og Mia skal bygge en vaskepavillon til kvinderne i Mpapayu. Det gør de med lokal hjælp. Men hvordan leder man et byggeteam, når man ikke har et fælles sprog? Og kan danske konstruktionstegninger overhovedet forstås i Tanzania? 

Lilli og Mia fortæller: 

"Vi skulle i gang med at bygge vaskepavillonen, og havde bedt om hjælp fra et par lokale tømrere. Men da vi mødte op på byggepladsen den næste morgen stod der syv mænd og ventede på os: Hamisi og Mbwana, de to landsbyledere fra Magoda og Mpapayu, fire lokale fyre og en som var kommet hele vejen fra Muheza. Sprogbarrieren var ret stor, og vi vidste jo ikke hvad de hver især kunne, så vi besluttede os for bare at gå i gang med at bygge og se, hvad der skete – nu med et helt byggesjak i stedet for en hjælper eller to. 

Lilli havde på forhånd lavet en model af pavillonen og forberedt konstruktionstegninger hjemmefra, og dem viste vi til vores hold. Med en masse fagter og en simpel dialog forklarede vi hvordan byggeriet skulle forløbe."

Med en hurtig skitse som udgangspunkt
"Det viste sig hurtigt at de milimeterpræcise konstruktionstegninger var for komplicerede og forvirrende at følge for vores lokale ikke-ingeniører og ikke-arkitekter, så dem droppede vi. I stedet lavede Lilli hurtigt nogle helt enkle skitser af, hvordan pavillonens dele skulle se ud og konstrueres. Og så var den lille model af pavillonen en stor hjælp, fordi alle kunne se og forstå hvordan den skulle se ud. Det fede ved at arbejde sammen med flere var at kun én behøvede at forstå næste skridt i byggeprocessen – og så kunne han forklare resten af holdet hvad der skulle ske." 

Med model, skitse og boremaskine går det!
En lynhurtig skitse fungerede bedre i praksis end de præcise konstruktionstegninger

Byggeteamet tager ejerskab
"Helt fra starten var der nogle udfordringer med vores bambusstænger, fordi de ikke var helt lige – og nogle af stykkerne var jo altså fire meter lange. Men byggeholdet tog det meget roligt – og så besluttede vi at gøre det samme: Pavillonen ville ende med at se så godt ud, som de lokale materialer tillod. 

Den første byggedag fik vi faktisk gjort tre ud af fire vægge færdige. Og man kunne tydeligt mærke at jo flere facader vi fik bygget, jo mere tog mændene selv ejerskab over processen: Langsomt gik det fra at vi fortalte dem hvad og hvordan tingene skulle gøres, til at de selv begyndte at foreslå alternativer."

Vi bygger på swahili, engelsk - og med lyde 
I løbet af byggeprocessen udviklede vi hurtigt et fælles sprog som bestod af lige dele ord på swahili, engelske ord og masse lyde. Vi fik også en god forståelse af byggeteamets måde at arbejde sammen på: De syv mænd havde hver deres klare funktion; en borede huller, en bandt bambussamlingerne, mens en anden sørgede for at samlingerne var strammet ordentligt mens resten kiggede på eller holdt bambusstængerne på plads."

1/3
Samlingerne skal bindes stramt, for at holde sammen på bambusskelettet
Færdige samlinger
Byggeteamet med de færdige vægelementer