Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Design- og arkitektstuderende viser socialt ansvar på afgangsudstillingen Vinter 2017

Dato
24.01.2017

Kan man indrette museer, der giver mening for de blinde? Kan man bygge børnevenlige asylcentre? Kan gamle håndværkstraditioner skabe ny sammenhængskraft i unge og urbane bydele? Svaret er et rungende ja på denne vinters afgangsudstilling på KADK. 

Kom til snigpremiere på afgangsudstillingen med rundvisning af arkitekt- og designskolens fagledere fredag den 27.1.2017 kl. 10.00 

Det sociale engagement er i højsædet, når KADK den 27. januar åbner dørene for vinterens afgangsudstilling på KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering. 

Her præsenteres i alt 48 nye projekter fra unge design- og arkitekturtalenter. 

Blandt projekterne er blandt andet et museum for blinde, et asylcenter med rum til leg og læring, og et bud på, hvordan man med udgangspunkt i en ældgammel håndværkstradition kan skabe ny sammenhængskraft i et ungt og urbant bykvarter. 

Rektor Lene Dammand Lund siger: 

”Jeg er meget stolt over vinterens afgangsudstilling. Den afspejler en generation af arkitekter og designere, der viser samfundsengagement og går til aktuelle og samfundsrelevante problemstillinger med et højt kunstnerisk og socialt ambitionsniveau. De viser, at de har kompetencerne til at bidrage aktivt med nye løsninger og produkter til gavn for såvel vores samfund som vores arbejdsmarked”.  

For eksempel er der blandt afgangsprojekterne flere projekter, der søger at forankre fornyelsen af dansk arkitektur og dansk møbeltradition i grønne og bæredygtige principper. Et projekt tager udgangspunkt i møbler fremstillet af lokale danske materialer, mens et andet undersøger hvordan man kan forbedre recirkulering af polstrede møbler ved hjælp af nye tektoniske samlingsteknikker. 

KADK skruer netop op for disse bæredygtige ambitioner med en treårig satsning på FN’s verdensmål for en bedre verden. Satsningen betyder, at studerende og medarbejdere de næste tre år vil fokusere deres arbejde på FN-målene, og at KADK samtidig vil lægge grunden til en ny dansk vækstsektor båret frem af innovative løsninger på nationale og globale udfordringer.    

Vinterens afgangsudstilling holder åbent i perioden 28. januar til 5. marts og kan ses i tidsrummet 11.00 – 18.00 i udstillingshallen på KADK; Danneskiold-Samsøes Allé 51, 1434 København K. 

Læs mere om udvalgte projekter fra vinter-afgangsudstillingen her: 

Tradition og fornyelse på Nørrebro

Victor Fruegaard og Nanna Kley har med udgangspunkt i Rud Rasmussen Snedkerier på Nørrebro undersøgt, hvordan en gammel håndværkstradition med etableringen af åbne værksteder og butikker kan forny sammenhængskraften i en sammensat bydel og puste nyt liv i kvarterets historie. 

EVA-Skum – tektoniske principper for recirkulering

Morten Husum Nielsen har udviklet nye tektoniske principper, der gør det nemmere at skille polstrede møbler ad og dermed gør dem bedre egnet til recirkulation. Han har skabt en møbelserie baseret på de nye principper. 

Blændværk

Michala Kjestrup har undersøgt, hvordan rumlighed, akustik og lyd kan transformere og formidle visuelle værker som malerier og skulpturer, så også synshandicappede kan få glæde af stærke og sanselige oplevelser på museer.

Spirerum

Sally Rudkøbing har med udgangspunkt i Asylcenter Kongelunden tegnet et forslag til, hvordan man med brug af dagslys og sansestimulerende omgivelser, kan skabe bedre forudsætninger for flygtningebørns leg, læring og trivsel. 

Møbler hvor vi er

Anne Brandhøj Hansen har lavet et bæredygtigt møbelkoncept fremstillet af lokale materialer, der ikke bare henvender sig til den grønne-, men også til den lokalt orienterede forbruger. 

Læs mere om afgangsudstillingen her:

https://kadk.dk/kalender/afgangsudstilling-vinter-2017-kadks-kandidater-tager-socialt-ansvar

Se billeder af projekterne her:

https://kadk.dk/galleri/afgang-vinter-2017

Læs mere om KADK’s satsning på FN-målene her:

https://kadk.dk/nyheder/kadk-vil-bidrage-til-realisere-fns-verdensmaal