Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Designsamarbejde styrker kvindelige kunsthåndværkere i Marokko

Dato
03.10.2014
Kategori
Samarbejde og erhverv

Med design som omdrejningspunkt har Kunstakademiets Designskole de seneste år opbygget et tæt samarbejde med en række kvindelige kunsthåndværkere i Marokko og Tunesien. Siden 2008 har et hold designstuderende hvert år deltaget i projektet, der gennem uddannelse og kulturudveksling skal hjælpe lokale kvindelige kunsthåndværkere til at skabe nye muligheder og en bedre tilværelse for sig selv og deres nærmiljøer.  

Designstuderende Sine S. Andersen, der er med i udvekslingen, siger: "Man er stolt over, og vildt glad for, at kunne repræsentere et udviklingsprojekt, som er blevet evalueret meget positivt i kraft af de mange aktiviteter og et godt partnerskab og i kraft af den meget direkte og konkrete betydning, projektet har haft for de kvinder, vi arbejder med."

Samarbejde siden 2008
Siden 2008 har Kunstakademiets Designskole været engageret i udviklingsprojektet i Marokko, der foregår i tæt samarbejde med en gruppe kvindelige kunsthåndværkere i Marrakech. I 2012 blev et lignede partnerskabsprojekt etableret i Tunesien, med kvinder fra Menzel Bourguiba, en lille by i det nordlige Tunesien.

I august 2014 har Kunstakademiet Designskole og Kvinfo været værter for tre arrangementer, hvor marokkanske og tunesiske kvindelige kunsthåndværkere fra projekterne var inviteret på turné i Danmark for bl.a. at dele deres erfaringer fra projektsamarbejdet og deres håndarbejdsteknikker med danske kvinder. 

Empowerment gennem design
Det overordnede mål med projekterne er at skabe empowerment for kvinderne gennem design. Dette opnåes gennem dialog og udveksling mellem danske designstuderende og kunsthåndværkere. Gennem fælles aktiviteter og designundervisning tilegner kunsthåndværkerne sig redskaber til at udvikle sig selv og deres håndværksproduktion og derved får de nye roller og muligheder i deres lokale kontekst.

Projekterne er en del af Det danske Udenrigsministeriums 'Det Arabiske Initiativ' og er støttet af KVINFO

Læs mere: http://danishdesignassociation.com/casekonkurrence/cases/design-som-dynamo-for-demokratisk-udvikling-i-mellemoesten.aspx