Det lysende blå i Krøyers malerier kan også være deres akilleshæl
Konservatorer har fundet frem til, at P. S. Krøyer brugte pigmentet zinkhvid for at opnå den lysende blå farve, vi kender fra hans malerier fra strandene ved Skagen. Det kan være en del af forklaringen på, at farven på flere af hans sene malerier skaller af.
Flere af P.S. Krøyers populære malerier er i fare for at miste originalt farvelag. Farven skaller op i teltlignende formationer, og farvelag falder af i bittesmå stykker. En gruppe danske forskere, fra Kunstakademiets Konservatorskole, Centre for Art Technological Studies and Conservation og Kunstkonserveringen, har derfor sat sig for at finde ud af, hvor slemt det står til med tilstanden af hans malerier, og hvorfor netop de sene malerier har så store bevaringsmæssige problemer.
De har nu fundet frem til, at Krøyer skiftede til en mere moderne palet i 1880erne. Blandt andet begyndte han at bruge det på daværende tidspunkt relativt nye pigment zinkhvid – som blandet med blåt gav de særlige lysende og klare blå farver han anvendte. Det er denne lysende virkning, man kender fra hans strandbilleder som ”Sommeraften ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru” fra 1899.
Det fremgår af artiklen ”Zink, afskalninger og Harmoni i blåt”, som netop er udkommet i tidsskriftet ”Perspectives”.
Hovedforfatter til artiklen, Cecil Krarup Andersen, som er adjunkt ved Kunstakademiets Konservatorskole, siger:
”Vi undersøgte otte malerier fra 1880erne og -90-erne og opdagede, at de sene malerier indeholdt pigmentet zinkhvid i stedet for blyhvid, som har været det traditionelle hvide pigment kunsterne brugte. Det falder sammen med den periode, hvor Krøyer skabte sine populære blå strandmalerier fra Skagen.
Da amerikanske konservatorer for få år siden har bevist, at zinkhvid har en skadelig effekt på malerier, var det vores hypotese, at det zinkhvide pigment, som gav det smukkeste blå lys, er Krøyers akilleshæl – og en af grundene til, at hans malerier går i opløsning”.
Flere af Krøyers malerier har været behandlet med lim op til seks gange for at holde farven fast på lærrederne.
Mikkel Scharff, leder af Kunstakademiets Konservatorskole siger:
Krøyers brug af den zinkhvide farve hænger sammen med de mange nye pigmenter, som blev opfundet under industrialiseringen, og som man ikke kendte virkningerne af. Kunstnerne eksperimenterede lystigt med farverne. Det kan sammenlignes med i dag, hvor der konstant opfindes nye materialer, som ingen kender langtidsholdbarheden af. Det stiller os konservatorer over for en stor udfordring, og der er brug for langt mere forskning på området, for at bevare vores moderne kunst til eftertiden”.
For yderligere oplysninger kontakt:
Cecil Krarup Andersen; cka@kadk.dk, mobil 41701933?
Mikkel Scharff: ms@kadk.dk; mobil 41701930
Inge Henningsen, Pressekonsulent, M: 4170 1533; E: inge.henningsen@kadk.dk
FAKTA
Artiklen er skrevet af:
Cecil Krarup Andersen, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK); Konservatorskolen. (Hovedforfatter);
Michelle Taube,; Nationalmuseet
Elizabeth Baadsgaard, Kunstkonserveringen og
Anna Vila, Centre for Art Technological Studies and Conservation (CATS).
”Perspectives” er et Open-Access tidsskrift om kunsthistorie og relaterede emner, som hostes af Statens Museum for Kunst. http://perspective.smk.dk/om-perspective
EKSEMPLER PÅ MALERIER, SOM FORSKERNE HAR UNDERSØGT:
”Sommeraften ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru” fra 1899. Den Hirschsprungske Samling. (Vedhæftet fotoeksempler)
”Badende Drenge”, 1899, Statens Museum for Kunst
”Sommeraften ved Skagen” (1892) (’Marie med Rap’), Skagens Museum
PRESSEBILLEDER:
- ”Sommeraften ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru” fra 1899. Den Hirschsprungske Samling
- Undersøgelser af ”Sommeraften ved Skagen” (1892) (’Marie med Rap’), Skagens Museum
- Et uddrag, der viser skader i maleriets overflade
