Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

'DIFFERENT BODIES' en af de bedste på Milan Design Week

Dato
15.04.2019
Kategori
Uddannelse og studieliv

Udstillingen ’DIFFERENT BODIES – Leaving no one behind’ skabt af studerende fra Institut for Bygningskunst og Design ved KADK, er blevet udpeget til en af de fem bedste udstillinger på årets designmesse i Milano af det anerkendte magasin Domus.

Milan Design Week, der bliver betragtet som en af verdens mest betydningsfulde designmesser, er netop afsluttet efter fem dages ekstraordinære designoplevelser. Publikum har blandt et utal af udstillinger og events, kunne opleve udstillingen 'DIFFERENT BODIES – Leaving no one Behind', skabt af arkitekt- og designstuderende fra KADK. 

Different Bodies

Alt for ofte bliver mennesket opfattet som en gennemsnitlig figur eller en standardstørrelse, men virkeligheden er, at vi alle er forskellige. Udstillingen kaster derfor lys over en kompleks problemstilling: Hvordan skaber vi et inkluderende samfund og et fællesskab, som alle mennesker kan deltage ligeværdigt i? ­

Udstillingen der sætter tilgængelighed og universelt design på dagsordenen på en helt ny måde, har fået stor anerkendelse fra magasiner som Domus og Dezeen, og er af Domus blevet udpeget til en af de fem bedste udstillinger på designmessen i år. Derudover er udstillingen blevet anerkendt som en af de mest interessante kreeret af designstuderende, blandt de mange repræsenterede designskoler fra Europa. 

 
From the need for human touch to the ubiquity of body-shaming, projects drove home the message that there is no such thing as one-size-fits-all design
Domus Magazine
Milan Design Week 2019

'DIFFERENT BODIES' udspringer af et samarbejde mellem KADK og Bevica Fonden, der handler om at få fremtidens arkitekter og designere til at tænke universel tilgængelighed og inklusion ind i deres arbejde.