Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Diplomer til Danmarks nye arkitekter, designere og konservatorer

Dato
02.07.2018
Kategori
Uddannelse og studieliv

Fredag den 29. juni fik 2 ph.d.'er og 236 nyudannede kandidater i arkitektur, design og konservering overrakt det fysiske bevis på, at de har færdiggjort deres uddannelse ved KADK. 

De mange eksamensbeviser blev overrakt af KADK's tre fagledere, Rikke Bjarnhoff (Konservatorskolen), Mathilde Aggebo (Designskolen) og Jakob Brandtberg (Arkitektskolen).

Rektor Lene Dammand Lund sendte de mange kandidater ud i verden med nogle ord om det samfund de skal ud og arbejde i - på tværs af brancher og fagligheder:  

"Når I nu skal ud og have et job eller starter jeres egen virksomhed, så kommer i til at arbejde sammen med andre specialister med andre kompetencer end jeres egne. Her er det vigtigt, at I forstår rationalet i deres metoder, så i kan anerkende værdien af tværfagligt samarbejde og ikke forfalder til at opfatte andre specialister som inkompetente – for så går samarbejdet skævt og løsningen bliver dårligere," sagde Lene Dammand Lund, der også kom ind på teknologiens rolle i det moderne samfund.

"Teknologien er ikke årsag til noget – teknologien driver ikke en udvikling, med mindre vi ønsker, den skal gøre det. Den er et redskab. I stedet for at diskutere den teknologiske udviklings konsekvenser for samfundsudviklingen, skal vi hellere diskutere hvilken samfundsmæssig udvikling vi ønsker, og hvordan teknologien kan støtte op om den vision – og det skal selvfølgelig være en vision, der er konkretiseret, så alle kan forstå den. Her kommer I til at spille en vigtig rolle: Arkitekter, designere og konservatorer har en lang historie for, at processer og produkter er ét med teknologi - både helt ny og meget gammel. Det ligger i jeres grundkompetencer. Og det skal i ud og berige verden med."

1/35

Legatregn til kandidaterne
Blandt sommerens kandidater var der en række særligt dygtige kandidater, som modtog et legat for deres afgangsprojekter: 

  • Der blev uddelt VOLA-legater til Marie Kjærgaard Goodstein for projektet "Et Scenisk Landskab - En Skalaløs Strategi", og til Jon Grasdal og Anton Xerxes Boman for deres fælles projekt "Neste Stasjon". Der blev uddelt Duravit rejselegater til arkitekterne Jesper Skovby for projektet "Sted - Sans", og Anne Arnbjerg Pedersen for projektet "Invisible City" 
  • Richters legat gik til Bertrand Richard van Dorp for projektet "House of the Mind". Nationalbankens Jubilæumslegat som bliver givet til både en arkitekt og en designer, gik til arkitekt Karl Albert Frej Skoog for projektet "Stadens Nya Monument" - monumenter til skybrudssikring af København - og designer Tanja Kirst for projektet "Rethinking Hemp" om tekstiler lavet i hamp
  • HK Privat Ophavsretsfonds legat blev givet til designer Pia Bindra for projektet "Menneske mellem himmel og jord"
  • Danmarks Designskoles legat gik til Stinne Bo Tyrrestrup for projektet "Udsyn" og Marie Sloth Rousing for projektet "Transforming Wardrobe". 
  • Danske Kunsthåndværkere og Designeres legat gik til Tore Beck Carstensen for projektet "Raste - udendørs ophold på Mandø" 
  • KADK's egen FN-pris gik til arkitekt Emre Üngür for projektet "Flood Resilient Social Housing" og arkitekterne Kit Wai Chan og Stian Vestly Holte for projektet "Design Through Process Control", samt designer Julie Roland for projektet "Living a better life with type 1 diabetes" 
  • Arkitektforeningens bachelorlegat blev givet til Sofie Emilie Boye Kjær for bachelorprojektet "Indskolingsbygning i Tallinn". 

Se udstillingen Afgang Sommer 2018
Udstillingen af 232 afgangsprojekter åbnede efter diplomoverrækkelsen, og kan ses til den 19. august. I en blanding af problemorienterede scenarier og stort kreativt overskud viser kandidaterne, hvordan deres professionelle og originale løsninger kan være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid for os alle.