Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Essays sætter fokus på den levende bygningskultur

Dato
21.05.2019
Kategori
Samarbejde og erhverv

Vores bygningsarv rummer fortællinger om, hvor vi kommer fra, og hvem vi er. Derfor er det vigtigt at den løbende sættes i spil for nye generationer. Men hvad er en levende bygningskultur? Det har studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur sat fokus på i en essaykonkurrence udskrevet at Realdania, som skal være med til at åbne diskussionen - også for de kommende arkitekter. 

”De studerende på KADK har med deres essays bidraget til vigtig samtale i vores samfund. Det er en god øvelse at sætte ord på, hvad der gør vores bygningskultur levende, og der er behov for at fremtidens arkitekter byder ind," siger Stine Lea Jacobi, Programchef Realdania. "Det har været en fornøjelse at læse de vidt forskellige tekster om et emne, der angår alle – men som kan være rigtig svært at indfange og sætte ord på. Forhåbentlig kan essaykonkurrencen også inspirere nye stemmer til at blande sig i debatten.” 

Vinderen blev Oscar Forsman som på elegant vis drager en parallel mellem gæringsprocessen i brød- og vinfremstilling og udviklingen i byer og byggerier, der forbliver relevante gennem kulturens påvirkning. Forfatteren formidler, ifølge dommerbetænkningen, med begejstring og præcision, den værdi og de muligheder en levende bygningskultur rummer – også for fremtiden. 

Forskningssamarbejde
Udover samarbejdet om essaykonkurrencen samarbejder instituttet også med Realdania om forskningsprojektet FORAN - forandring og forankring.

Her undersøger kandidatprogram Kulturarv, Transformation og Restaurering hvordan bygningskulturen som arvegods og som bærer af konkret viden kan medvirke til at skabe identitet og sammenhængskraft i samfundet. Projektet løber over tre år. 

”I Realdania vil vi gerne være med til at udforske, udfordre og udvikle vores fælles bygningskultur. Forskningssamarbejdet rummer alle tre perspektiver, og vil med sit stærke fokus på bæredygtig bygningsarv styrke den fælles viden om, hvordan bygningskulturen skaber værdi og sammenhængskraft i samfundet.” siger Stine Lea Jacobi, Programchef Realdania

Læs de tre vinderessays: