Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Første afgangsudstilling i FN’s tegn viser socialt og globalt ansvar

Dato
27.06.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

Den første generation af kandidater, der tager afgang fra KADK med særligt fokus på FN’s verdensmål, viser stærke løsningsbud og tankevækkende værker på årets afgangsudstilling.

Et bygningsværk med en form og facadebelægning, der kan forbedre luftkvaliteten i en af Kinas mest forurenede regioner. En kollektion af tasker, der reducerer spild af læder. Et specialdesignet skattejagtskoncept, der guider forbrugere til at foretage køb, som ikke alene skåner helbredet, men også miljøet.

Det er bare nogle af de projekter, der præsenteres på sommerens afgangsudstilling, der for første gang i KADK’s historie samler de udstillede projekter under ét fælles og overordnet tema: FN’s 17 verdensmål for en bedre og mere bæredygtig verden.

KADK vil realisere verdensmålene
Det er så vidt vides første gang i verden, at en uddannelsesinstitution melder sig aktivt ind i arbejdet for at bidrage til realiseringen af de 17 verdensmål. Men for KADK har der været tale om et logisk skridt. Behovet og efterspørgslen på bæredygtige løsninger og produkter vokser verden over, og arkitekter og designere besidder netop de professionelt kreative og innovative kompetencer, der skal til for at imødekomme den udvikling med nye produkter, løsninger og strategier. Derfor valgte KADK i sommeren 2016 at gå forrest og dedikere tre akademiske år til udviklingen af nye og innovative løsningsbud for en bæredygtig udvikling.

Anders Cochet Svinkløv: Zero Boundary Lines
Melanie Povlitzki og Sofia Germani: Daily Dosage

Arkitekter og designere skaber løsningsbud
Sommerens afgængere er dermed den første generation af kandidater fra KADK, der har fået til opgave at forholde sig til verdensmålene som genstandsfelt eller reference for deres afgangsprojekter.

Og det er en opgave, de studerende har taget på sig:

”Vi er meget stolte over at præsentere et ikke bare fagligt stærkt, men også meget ambitiøst hold af nyuddannede arkitekter og designere, der med stort ansvar og mod viser, hvordan arkitektur og design kan bidrage til at realisere og italesætte de 17 mål for bæredygtig udvikling. De viser os, at den kunstneriske og innovative tilgang har et enormt potentiale for at rykke ved den måde, vi forbruger og indretter os på, og for at skabe nye og konkrete løsningsbud på, hvordan vi kan løfte sundhed, miljø og trivsel – lokalt såvel som globalt”, siger rektor Lene Dammand Lund.

FN's verdensmål sigter lokalt og globalt
FN’s verdensmål forbindes typisk med målsætningen om mere bæredygtighed og udbredelsen af en grønnere livsstil, men FN-målene rækker langt videre end det. 

De adresserer også emner som ligestilling, skolegang, uddannelse, juridisk uretfærdighed, fattigdom og ulighed. Og det afspejles i sommerens afgangsudstilling, der emnemæssigt spænder vidt og adresserer såvel globale såvel som lokale problemstillinger.