Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Mød KADK på Folkemødet

Dato
08.06.2015
Kategori
Indblik

Oplev demokrati og designdebat under åben himmel ved hele Danmarks politik-festival: Folkemødet i Allinge den 11. -14. juni 2015. KADK deltager naturligvis på Danmarks festival om samfundets aktuelle muligheder og udfordringer. KADK’s rektor Lene Dammand Lund diskuterer design og arkitektur i MeningsMinisteriet, mens flere af vores studieprogrammer sætter form på debatten flere steder rundt om på Folkemødet. 

Reumert-salon: Udvikling af kunstnerisk talent -  Fredag den 12. juni kl. 16
​​Bikubenfonden afholder en Reumert-salon med fokus på udvikling af kunstnerisk talent.​ Hvordan bakker man bedst op om udviklingen af kunstnerisk talent? Hvad gør vi i dag og gør vi det rigtige? Hvem har ansvaret for talentudviklingen og findes der metoder, der kan benyttes til alle kunstarter?

I panelet sidder rektor Lene Dammand Lund (KADK), Gitte Ørskou - formand for Statens Kunstfond og direktør for KUNSTEN i Aalborg samt Christina Wilson - kunstkonsulent og rådgiver for kunstnerne i Bikubenfondens atelierlegat. Fredag 12. juni kl. 16-17 i Kulturens telt.

MeningsMinisteriet: Dansk design og Arkitektur - en forsømt konkurrencefordel? Lørdag den 13. juni kl. 13
Regeringen har udpeget design som en kompetence, der kan skabe vækst i dansk økonomi. Men erkendelsen mangler stadig at slå rod i det brede erhvervsliv.

Lørdag den 13. juni kan du overvære paneldebatten 'Dansk design og arkitektur – en forsømt konkurrencefordel?' mellem blandt andre Lene Dammand Lund (KADK), Morten Grøn (Design Denmark), Elsebeth Gerner Nielsen (Designskolen Kolding) og Arne E. Jørgensen (FAOD). 

LøsningsLaboratoriet: Danmarks Nye Eksportvare - Arkitektur og Design - Lørdag den 13. juni kl. 14.30
Møbler, design,mode og arkitektur udgør en væsentlig andel af den danske eksport med næsten hundrede milliarder kroner i 2014. Mens de fleste danskere kender fortællingerne om de store danske møbel- og modevirksomheder, er design og arkitektur relativt nye på verdensscenen.

Danskerne bygger, projekterer, lægger filialer og opkøber tegnestuer – og vi vinder højprofilerede konkurrencer. Danmark sælger kort sagt hospitaler og skoler, kulturbyggerier og boliger til hele verden. Hvad er forklaringen? Er der særlige danske kompetencer? Særlige kreative former og samarbejdsmodeller? Eller er vi bare gode til markedsføring?

Kom og hør repræsentanter for ledende uddannelsesinstitutioner og arkitektfirmaer diskutere det nye danske eksporteventyr. Debatpanelet består af Elsebeth Gerner Nielsen (Kolding Designskole), Christoffer Harlang (KADK), Peder Elgaard (Aarhus Arkitektskole), Michael Christiansen (Schmidt, Hammer og Lassen). Lørdag den 13. juni kl. 14.30-15.15 i LøsningsLaboratoriet over for Hovedscenen. 

 

Codesign af Folkemødet – sådan kommer brugerne i spil
Designskolens Codesign-program har i partnerskab med Øresundskomiteen skabt en interaktiv scenografi til de politiske seminarer og debatarrangementer på Folkemødet. Bidraget indgår som en engageret, legende og eksperimenterende ramme for Øresundskomiteens events under alle dagene på Bornholm. Designet består bl.a. af digitale og analoge dialogredskaber, fysiske podier og en bro samt åbne hvad-nu-hvis-spørgsmål, som engagerer publikum undervejs i debatten.

Designet udspringer af Codesign-programmets arbejde med “Democratic Design Experiments”, hvor studerende og medarbejdere har arbejdet intensivt med demokrati, borgerinddragelse og deltagelse. I samarbejde med kulturinstitutioner og biblioteker har programmet I hele året co-produceret møbler, indretningsdesign, services og læringsmiljøer rundt om i København, og nu flytter metoden ind på folkemødet. 

Campus Bornholm – Fremtiden for uddannelser på Bornholm
KADK er også med, når ungdomsuddannelser og videregående uddannelser på Bornholm samarbejder om en række spændende events på årets Folkemøde. Det fælles telt – Uddannelse på Bornholm – ligger ved Kampeløkke Havn - tæt på Domen. Kig inden for i Allinge og bliv blandt andet klogere på KADK’s uddannelse i Kunsthåndværk - glas og keramik på skolen på Bornholm.