Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Forskere skal skabe levende svampearkitektur

Dato
09.09.2019
Kategori
Forskning og innovation

Et nyt forskningsprojekt finansieret af EU-Kommissionens Future and Technologies-program (FET) skal udvikle en banebrydende ny type intelligent bygning. Bygningen skal bestå af mycelium – en svamps underjordiske netværk af celler – og bliver i stand til at reagere på lys, temperatur og luftforurening. 

Projektet ”Fungal Architectures”, forkortet FUNGAR, modtager 21 millioner danske kroner over tre år, og KADK får den største andel på 6,6 millioner kroner. Projektet samler en gruppe af tværfaglige forskere inden for arkitektur (Center for IT og Arkitektur, CITA – KADK), datalogi (Centre of Unconventional Computering – UWE Bristol), mykologi (Utrecht Universitet) og den italienske virksomhed MOGU, der beskæftiger sig med mycelium-baserede teknologier. 

Kontrollerer indeklima
FUNGAR skal integrere levende organismer og computerstyret funktionalitet i bygningsstrukturer. Ved hjælp af et nyt bio-elektrisk system skal levende svampe, som gror inde i bygningens bærende konstruktioner, fungere som sensorer, der opfanger ændringer i omgivelserne. Informationerne bliver sendt videre til computere, som kan reagere på bestemte forandringer og fx styre lys og varme i bygningen. Bygninger af denne type vil både have lave produktions- og driftsudgifter, indlejret kunstig intelligens og være bionedbrydelige, når de ikke længere er i brug. 

Projektet trækker på CITA’s ekspertise inden for robotteknologi, avancerede computermodeller og -simulering, og skal blandt andet udvikle nye måder at formstøbe mycelium på. 

Data fra svamp til computer
Lektor Phil Ayres, forsker fra CITA, skal stå i spidsen for projektet:

”Det er et meget ambitiøst og spændende projekt, som fokuserer på at udvikle helt nye konstruktions- og byggeteknologier, der skal udnytte de egenskaber og potentialer, som findes hos levende organismer og omsætte dem til arkitektur. Målet er at udvikle viden om, hvordan man kan gro en bygning på stedet med mycelium. Vi vil gøre mycelium-netværket funktionelt ved at udnytte, at det kan sende information videre til en computer. Det levende bygningsmateriale vil med andre ord fungere som en slags computer, der kan bruges til at regulere indeklima,” siger Phil Ayres. 

Professor Mette Ramsgaard Thomsen, leder af CITA, siger:

”Projektet lægger grunden for et helt nyt forskningsfelt, som vil ændre radikalt på de ressourcekrævende og miljøbelastende måder, vi bygger på i dag. Derudover kan det på længere sigt blive et alternativ til den forståelse, vi i dag har af ’intelligent’ byggeri.” 

Stort potentiale i smart tech i levende arkitektur
Der findes allerede typer af svampebaserede byggekomponenter på markedet, men til forskel fra det svampemateriale, som skal bruges i FUNGAR-projektet er svampene ikke levende. Først dyrker man svampen i en modulform, og når den har opnået den ønskede størrelse, tørres den, hvorved den dør. I FUNGAR-projektet forbliver svampen levende, og kombineres med nanopartikler og polymerer til en form for mycelium-baseret elektronik, der skal gro i en vævet form. I løbet af projektperioden vil forskerne blandt andet gro en demonstrationsbygning i fuld skala.   

KADK’s rektor, Lene Dammand Lund, siger:

”Vi har brug for, at der bliver tænkt alternativt i byggeriet, både når det gælder råstof- og CO2-forbrug. FUNGAR-projektet rammer plet på begge udfordringer. Det viser, hvordan forskning på KADK adresserer de store globale problemstillinger, som også kommer til udtryk i FN’s verdensmål.” 

FUNGAR er CITA’s andet FET-finansierede projekt, som arbejder med at kombinere levende organismer og teknologi i arkitekturen. Det første er det nyligt afsluttede og prisvindende projekt, Flora Robotica, der har undersøgt, hvordan robotteknologi kan manipulere planter til at gro arkitektoniske strukturer frem. 

FUNGAR udmøntes i tre nye stillinger på CITA, hvoraf den første - en ph.d.-stilling - allerede er slået op.