Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Forskningsprojekt sikrer Herlevs hospitalskunst

Dato
07.01.2015
Kategori
Forskning og innovation

Herlev Hospital har sammen med Kulturstyrelsen fået udarbejdet en bevaringsvejledning, der sikrer, at kunstneren Poul Gernes’ berømte udsmykning kan bevares, samtidig med at hospitalet løbende kan tilbyde den bedste sygdomsbehandling. Bevaringsvejledningen udspringer af forskningsprojekt på Kunstakademiets Arkitektskole.

Foto: Herlev Hospital som kulturarv - Bevaringsvejledning

Det er Lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA, Sven Felding, der har skrevet bevaringsvejledningen som en del af sit forskningsprojekt. Den er resultat af en proces, hvor alle parter har været enige om, at arkitektur og kunst er ligeså uadskillelige på Herlev Hospital, som bevaring og udvikling også er det.

Derfor har vejledningen et driftsperspektiv, der gør den praktisk anvendelig, når det gælder vedligeholdelse og ombygninger af det eksisterende hospital. Men bevaringsvejledningen fortæller også på bedste vis historien om et enestående bygningsværk, hvor form, farver og funktioner går op i en højere enhed.

”Herlev Hospital repræsenterer et fantastisk studieobjekt. Alle arkitektoniske virkemidler er i spil i fuld udfoldelse. Forskningsprojektet er aktualiseret af en uheldig renovering af en af etagerne i Patienttårnet i 2012/13, og Kulturstyrelsen tog som konsekvens heraf initiativ til, at der skulle udarbejdes en bevaringsplan. Der er enestående, fordi det aldrig tidligere i dansk sammenhæng har været på tale at bevare en bygning af Herlev Hospitals størrelsesorden”.
Lektor, arkitekt MAA Sven Felding

Herlev Hospital kan i dag ses som et udtryk for den danske velfærdsstats formåen i 1960’erne og 1970’erne, hvor begrebet ”helende arkitektur” fik sin største og mest gennemførte afprøvning. Alt, lige fra bygningernes placering og indretninger over den enestående farvesætning til belysningen, er tænkt fra patienternes, de ansattes og de pårørendes perspektiv. Med bevaringsvejledningen bevares hospitalets oprindelige arkitektoniske og kunstneriske kvaliteter.

Se video af projektet og læs mere på Kulturstyrelsens hjemmeside
http://www.kulturstyrelsen.dk/presse-nyt/herlevs-hospitalskunst-bevares/

Hent vejledningen
http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/publikationer/Kulturarv/141203_Herlev_bevaringsrapport_LOWRES.pdf