Hvad handler designbaseret procesfacilitering egentlig om?
Og hvordan kan man arbejde med det i praksis? Det har vi spurgt Chefkonsulent Gustav Friberg om, som er gæsteforlæser på KADKs Diplom i Designledelse.
Gustav Friberg er Chefkonsulent i konsulentfirmaet ’Go’ proces’, som sætter fokus på processer, forandring og ledelse blandt virksomheder og organisationer. Han har netop gæsteforlæst på KADKs Diplom i Designledelse, hvor han giver redskaber til at designe, planlægge og facilitere processer gennem modulet ’Designbaseret procesfacilitering: Planlægning og fremgangsmåder’.
”Det interessante ved at undervise i designbaseret procesfacilitering er, at vi kobler procesfaciliteringen sammen med principper, modeller og teknikker fra design. Her falder det processuelle rigtig godt i spænd med design thinking. Tit er vi flere mennesker til at samarbejde om en opgave, som vi skal drøfte, perspektivere og ideudvikle på for at snævre det ind og nå frem til en konkret løsning”, fortæller Gustav.
Undervisningen har fokus på din egen arbejdspraksis
Det essentielle i Gustavs undervisning på modulerne i designbaseret procesfacilitering er, at deltagerne skal kunne overføre deres læring til egen praksis.
”For hvert seminar har de fået en opgave med ud af døren, hvor de har skulle afprøve noget i deres egen kontekst for at fremme deres læringsproces, så læringen ikke kun er forbundet med deres undervisning på KADK. På den måde får de mulighed for at teste, om læringen giver mening i deres egen praksis med kollegaer”, fortæller Gustav.
Ifølge Gustav er det dog vigtigt, at de diplomstuderende har mulighed for selv at vælge, hvad der giver mening for dem at afprøve, så forløbet bliver så fleksibelt som muligt:
”Det er svært for mig som underviser at bestemme, at de skal afprøve noget bestemt i praksis, hvis de ikke har mulighed for det. I stedet har de flere gange fået mulighed for at plukke noget fra flere af vores undervisningsgange, hvor det har været op til dem selv, hvad de ville afprøve derhjemme. Efterfølgende har vi samlet op i plenum, hvor de to og to har skulle dele med hinanden, hvad de har afprøvet, og hvilken læring de har fået ud af det”.
Lig såvel som undervisningsgangene er de afsluttende modulopgaver i designbaseret procesfacilitering også forbundet med de diplomstuderendes egen praksis. Her skal de beskrive, hvad for en slags læring de har fået ud af modulerne, og hvordan de har fået omsat den til deres egen praksis.
Det meste sker i samarbejdet
En anden vigtig del af Gustavs undervisning i designbaseret procesfacilitering er, at de studerende gennem modulernes forløb skal indgå i et tæt samarbejde med hinanden.
”Alt det med at få folk til at lykkes sammen, hænger for mig rigtig meget sammen med det at kunne facilitere og lede folk igennem en proces af forskellige elementer og faser sammen. Der sker en helt masse ting, når vi sætter mennesker sammen, og det er jo det, vi træner i og bliver kloge i sammen, når vi hopper ned i, hvad procesfacilitering kan i forhold til at hjælpe folk med at løse en opgave”, fortæller Gustav.
Samarbejdet mellem holdets diplomstuderende sås allerede i første undervisningsgang, hvor de blev sat til at arbejde sammen i mindre designteams.
”I den første undervisningsgang faciliterede jeg en proces, hvor de arbejdede sammen om en problemstilling, som de på baggrund af teori fra undervisningen skulle nå frem til at designe en løsning på. Efterfølgende diskuterede vi deres cases i fælles forum, hvor vi diskuterede, hvilke overvejelser de processuelt havde haft undervejs, og hvordan det passede ind i den rammesætning, der var sat for dem”, fortæller Gustav.
På modulets sidste undervisningsgang skulle holdets diplomstuderende hjælpe hinanden med at finde frem til de vigtigste pointer om dem selv. Hertil fortæller Gustav:
”De studerende gennemgik tre runder ud fra teoretikeren Donald Schöns tre niveauer. I første runde skulle de selv reflektere over nogle spørgsmål, mens de i de to sidste runder reflekterede over dem sammen med en makker for at lære af hinanden”.
Alle bliver medskabere af læringen i undervisningen
I løbet af modulets tre seminarer har de studerende gennemgået en udviklingsfase, som har været styrende for deres læring. Til at starte med var det ifølge Gustav vigtigst at skabe et trygt læringsrum i undervisningen:
”På tværs af de her moduler bruger jeg den første gang til at etablere en relation til de studerende og styrke den relation undervejs. For jo stærkere den er, jo bedre bliver det læringsrum, vi sammen kan skabe, og det er et felt, som vi etablerer sammen. Så i starten er jeg meget optaget af at skabe og styrke en relation til dem for deres lærings skyld. Og så kan jeg efterhånden fylde mere på og tillade mig at udfordre dem mere, fordi vi har opbygget en stærk relation”.
Undervejs i modulet når det trygge læringsrum var skabt, skete der ifølge Gustav en udvikling, så de diplomstuderende kom mere på banen:
”På modulets sidste undervisningsgang bød de meget mere ind og blandede sig. Den dynamik kan jeg godt lide opstår. Selvfølgelig er det mig som underviser, der skal styre rummet og programmet, men jeg kan godt lide, at de byder ind og er medskabere, i stedet for at de bare er modtagere af det, jeg kommer med”, fortæller Gustav.
Snart underviser Gustav i det opfølgende modul ’Designbaseret procesfacilitering: Facilitatoren som procesdesigner’, hvor deltagerne skal lære at facilitere, eksekvere og planlægge den proces, der er blevet designet og planlagt.
