Jagten på det gode liv - i Cuba

Dato
31.10.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

32 studerende og fire undervisere fra kandidatprogrammet ”Political Architecture” er rejst til Havana for at undersøge, hvordan arkitektur kan skabe nye muligheder for en befolkning i et land i rivende politisk udvikling. 

Arkitekter skal have dyb indsigt ikke bare i et steds specifikke geografi, men også i socioøkonomiske, kulturelle og politiske forhold, hvis de vil skabe arkitektoniske løsninger, der kan bringe reel forandring med sig. Den indsigt kan man imidlertid ikke kun tilegne sig bag et skrivebord på Holmen. Derfor er studerende på kandidatprogrammet ”Political Architecture” de seneste år taget på feltarbejde i lande langt fra Danmarks grænser for at komme helt tæt på deres genstandsfelt.  

I år har programmet slået sig ned i den cubanske hovedstad Havana. Her skal 32 studerende og fire undervisere i samarbejde med cubanske eksperter og universiteter og i dialog med den lokale befolkning identificere udfordringer og potentialer og undersøge, hvordan de kan imødegås bearbejdes og forløses gennem arkitekturen. De studerende har læst sig ind på landet hjemmefra, men ikke på forhånd lagt sig fast på, hvilke problemstillinger, de vil gå i dybden med. Og det er netop pointen. 

Jagten på det gode liv
”I Skandinavien kan vi have tendens til at tro, at vi har patent på ‘det gode liv’, og at der ´i enhver cubaner er en skandinav, der venter på at komme ud’. Det tror vi ikke på. Men vi tror på, at vi som arkitekter kan skabe nye muligheder for mennesker, hvis vi gør os umage med at forstå den kontekst, de lever i og lytter til de drømme og aspirationer, de selv har for deres fremtid. Det er ambitionen på ”Political Architecture” – at skabe arkitektur, der kan føre til reel forandring og ikke bare reproducere et steds eksisterende virkelighed eller arkitektens egen forestilling om, hvad det gode liv er”, siger lektor ved institut for Bygningskunst og Kultur Niels Grønbæk, der sammen med lektor Dag Petersson leder programmet.  

Cuba udmærker sig som et af kun to tilbageblivende røde lande på det politiske verdenskort. Men parallelt med landets officielle planøkonomi løber en kapitalistisk økonomisk understrøm, der de seneste år har vundet større indpas og dermed også i stigende grad præger og forandrer det cubanske samfund. 

”Cuba udgør et interessant arkitektonisk genstandsfelt, fordi landet står midt i en forandringsproces. Vi tror på, at vi kan få øje på potentialer i det felt, som endnu ikke er blevet foldet ud, men som vi, når vi står midt i det, kan få øje på og forløse med arkitektoniske fremstillinger – bygninger, planløsninger og strategier, der kan åbne nye muligheder for den almindelige cubaner”, siger Niels Grønbæk. 

Fra Bangladesh til Brabrand
*Kandidatprogrammet har tidligere været på feltarbejde i lande som Georgien og Bangladesh. Men man kunne sagtens forestille sig, at programmet i fremtiden vil slå sig ned i danske byer og regioner. Pointen med den metodiske tilgang på ”Political Architecture” er netop, at den skal kunne sættes i spil i alle politiske kontekster: 

”Metodens grundlæggende præmis er at foretage dybdegående undersøgelser af såvel et steds socioøkonomiske og politiske forhold, som dets fysiske, materielle og rumlige strukturer og karakterer – gennem studier, analyse og feltarbejde – for på den baggrund at skabe arkitektoniske løsninger, der ikke bare reproducerer stedets virkelighed, men åbner op for nye muligheder for folk. Det er en metode, vi tror kan flytte noget i Bangladesh, men også i Brabrand”, siger Niels Grønbæk. 

Fakta: KADK i Cuba
Kandidatprogrammet ”Political Architecture” ledes af lektor Dag Petersson og lektor Niels Grønbæk. Udover de to deltager også underviser Olympia Nouska og studieadjunkt Runa Johannessen i feltarbejdet i den cubanske hovedstad Havana.