KADK 2019: Videnskab formidlet med visuelle værktøjer

Dato
13.08.2019
Kategori
Uddannelse og studieliv

Det kan være svært at formidle forskningsdata. Vigtig viden gemmer sig ofte bag abstrakte talsæt og fagterminologi, og når derfor ikke altid offentlighedens opmærksomhed. Mød designerne Signe Greve og Tytti Halonen som i deres afgangsprojekt bruger et udstillingskoncept til at formidle nedgangen i insektbestanden til offentligheden – ved hjælp af visuelle virkemidler og poesi. 

Hvad går jeres afgangsprojekt ud på?
Vi har lavet et visuelt koncept for en midlertidig udstilling med titlen FELLOWSHIPS. Udstillingen er centreret om et kritisk emne – klimakrisen – og skal skabe forståelse for ændringer i biodiversitet og natur. Mere specifikt for nedgangen i antallet af insekter og insektarter. Den sætter poesi og videnskabelig forskning i samme kontekst, og er tænkt til at foregå på Statens Naturhistoriske Museum. 

Udstillingen omfatter fem grafiske installationer, der visualiserer tabet af insekter som følge af den globale opvarmning og menneskelig påvirkning. De visuelle elementer består af datasæt fra specifikke forskningsundersøgelser udvalgt i samarbejde med biologer fra museet, samt fem digte skrevet af danske digtere. De handler om naturen, klimakrisen og insekternes liv, og fungerer som kontrast til forskningen og formidler emnet med et poetisk sprog, der vækker forskellige følelser hos læseren.

Hvad motiverede jer til at lave netop dette projekt?
Vores planet lider under klimakrisen – det kræver nye kommunikationsformer og nye måder at arbejde tværfagligt på. Med FELLOWSHIPS ønskede vi både at understrege betydningen af det videnskabelige arbejde som udføres på Statens Naturhistoriske Museum, og at præsentere forskellige stemmer og perspektiver på krisen. 

Hvordan tilføjer jeres projekt noget nyt til det felt eller område, I har beskæftiget jer med?
Videnskab og forskningsundersøgelser formidles ofte gennem tunge tekster eller tal – og den vigtige information kan være vanskelig at forstå og tilgå for offentligheden. Vi arbejder i skæringspunktet mellem billeder, ord, tal og kunst - det skaber muligheder for at bruge vores fag som et instrument til at engagere og formidle resultaterne af den økologiske krise til offentligheden. 

Hvilke metoder har I brugt for at udvikle jeres projekt?
Gennem processen har vi har været i kontakt med en række forskellige folk for at få det rette materiale – og gennem de samtaler, vi har haft med biologerne fra museet, har vi oplevet behovet for bedre måder at formidle forskningen til offentligheden på. Digterne har parallelt udtrykt stor interesse for at bruge og udstille deres tekster i denne sammenhæng. Som kuratorer har vi taget ansvar for udvælgelsen af det endelige materiale: En designers ekspertise er at løse problemer ved at genoverveje og omforme – og i vores projekt har vi brugt den ekspertise til at mægle, tilrettelægge, kuratere og udøve art direction.

Hvilke FN-mål relaterer projektet sig til?
Vi har arbejdet med og FNs mål 13: Climate Action – Take urgent action to combat climate change and its impacts. Vores projekt skal styrke bevidstheden om den danske biodiversitets status og informere og inspirere folk, institutioner og organisationer til at handle. 

Kan I se udviklingsmuligheder i jeres afgangsprojekt?
Videnskabelige rapporter kommunikerer komplekse fænomener gennem forskellige former for detaljerede data. Men den almindelige borger har ofte svært ved at forstå og finde relevansen i forskningsstudierne, på grund af det specialiserede ordforråd som forskere ofte bruger. Derfor ligger der en stor udfordring i at formidle videnskabeligt indhold på en måde som folk kan relatere til. Det kunne være interessant at videreudvikle konceptet, og arbejde sammen med andre videnskabelige institutioner om at formidle forskellige studier og emner. 

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med design på den måde I gør?
Det har været spændende at finde måder, hvorpå vi som designere kan involvere os i interessante og vanskelige emner som fx klimakrisen. Det har givet os mulighed for at samarbejde med andre faggrupper, hvilket har været udfordrende, men også spændende: Det er meget givende at kunne dele tanker og have en løbende dialog igennem processen. 

Hvad oplever I hver især er jeres største styrke som færdiguddannede designere fra KADK? 
Vores største styrke ligger i den konceptuelle udvikling af projekter og evnen til at kuratere et omfattende materiale. Gennem vores uddannelse har vi også fået en god forståelse ikke kun af teoretisk tænkning inden for design, men også af praktiske – typografiske, visuelle – færdigheder. 

Hvor ser I jer selv professionelt om fem år?
Vi håber begge at fortsætte med at arbejde med interessante og vigtige emner, uanset om det bliver som uafhængige designere, som en del af et kollektiv eller inden for institutioner eller organisationer. Vi vil begge gerne arbejde inden for kulturområdet med art direction, visuel kommunikation og tilrettelæggelse, da det er vigtigt for os at tage ansvar som designere og kommunikere vores værdier.