Arkitekt Trine Elisabeth Storck-Thy, som netop har taget afgang fra KADK, blev under en spektakulær event den 5. november i København kåret som vinder af Icopal Prisen 2015. Hun modtog prisen for sit stort tænkte afgangsprojekt 'A Common Fluent Ground', som dommerpanelet beskriver som både visionært, overbevisende og troværdigt. Projektet tager fat i et alvorligt problem med for lidt og forurenet drikkevand i Bangladesh.
Trine Elisabeth Storck-Thy lægger ikke skjul på sin store glæde og stolthed over at vinde Icopal Prisen.
”Det er en kæmpe anerkendelse fra en kompetent dommerkomite, og jeg håber og tror, Icopal Prisen får positiv betydning for min karriere. Samtidig er det en stor personlig og faglig tilfredsstillelse for mig at vinde en så fornem pris,” siger Trine Elisabeth Storck-Thy.
Dommerkomiteen finder, at hendes projekt A Common Fluent Ground ”på fornemmeste vis håndterer et stort, komplekst og vigtigt emne … forslaget sætter samtidig fokus på arkitektens rolle som både samfundstænker og formgiver,” hedder det i udtalelsen.
Danske kandidater er fremme i forreste felt
KADK's rektor, Lene Dammand Lund,fremhæver Icopal Prisen som en god anledning for kandidaterne til at vise erhvervslivet, at de arbejder visionært og nytænkende.
”Jeg tror, at prisen giver et boost af selvsikkerhed, når man træder ud på arbejdsmarkedet og skal sælge sig selv. Vi kan se, at Icopal Prisen trækker god opmærksomhed med sig – og ofte er det praksiserfaring, praktikophold, erhvervssamarbejder og priser, der skal bringe én foran de andre på jobmarkedet,” siger Lene Dammand Lund og tilføjer, at deltagerfeltet ved Icopal Prisen 2015 understreger, at de kandidater, der bliver uddannet i Danmark, er fremme i forreste felt.
”Samtidig er prisen med til at skabe lidt god og sjov konkurrence mellem studerende og nyuddannede i København og Aarhus. Og her i København er vi meget glade for at huse og understøtte Icopals engagement i denne fremadskuende pris,” fortsætter Lene Dammand Lund.
Hjælp til Bangladesh
Trine Storck-Thy fortæller, at det var under et feltarbejde i Bangladesh i 2014, at det for alvor gik op for hende, at man som arkitekt kan gøre en forskel på mange niveauer i et samfund. Og det afspejler hendes vinderprojekt i høj grad.
Bangladesh er hårdt ramt af klimaforandringerne, som har intensiveret den i forvejen udfordrende monsunperiode, hvor landet oplever enorme regnmængder på kort tid med tilhørende oversvømmelser. Regnvandet bliver omdannet til giftig væske ved kontakt med forurenet jord, industrispild og skrald, og grundvandet er ligeledes ubrugeligt. Samtidig har millioner af borgere ikke adgang til rent vand til husholdningsbrug til bl.a. tøjvask, badning og drikkevand, ligesom tusinder hvert år bliver syge eller dør af sygdomme, som spreder sig med det beskidte vand.
Regnvand til gavn for borgerne
”Det er alt i alt ødelæggende for landet og dets indbyggere, hvoraf de fleste lever i slumområder. Jeg gav mig på den baggrund i kast med at udvikle en løsning til byen Chittagong, som sikrer, at de store mængder regnvand bliver opsamlet og ledt derhen, hvor vandet kan gøre gavn for borgerne,” fortæller Trine Elisabeth Storck-Thy og fortsætter:
”I mit projekt sker opsamlingen i tagkonstruktioner i form af sejl, der hejses op og spændes ud før monsunen og fjernes og rengøres, når det er holdt op med at regne. Fra taget ledes vandet ned i en cisterne eller et vandtårn, som er fælles for et antal huse eller en hel bydel. Efter brug bliver spildevandet via kanaler, der udnytter de eksisterende hældninger i byen, ledt til lokale opsamlingsbassiner og derfra til større bassiner og videre ud af byen. På sin vej passerer vandet endvidere gennem strømproducerende vandenergianlæg.”
Visionært vinderprojekt
Udover at sikre vand og strøm til borgerne, kan Trine Elisabeth Storck-Thys visionære vinderprojekt også både skabe nye job og give indbyggerne politisk indflydelse. Det er nemlig tanken, fortæller hun, at lokale borgere dels skal stå for opsætning og nedtagning af sejltagene og dels vedligeholde vandsystemet. Tanken er, at der i hvert kvarter etableres en såkaldt 'vandforsamling', som er en slags bestyrelse for den lokale vandforsyning.
”Udover at styre vandsystemet, skal 'vandforsamlingen' dele viden med andre forsamlinger og på den måde sikre, at gode initiativer på vandområdet spreder sig til hele Chittagong. Samtidig bliver der skabt sociale mødesteder, hvor nabolagets beboere kan bade og vaske tøj, men også et forum, hvor man kan tage politiske emner op og derigennem åbne for borgerindflydelse i et politisk landskab, som er styret af få velhavere og præget af korruption.”
Trine Elisabeth Storck-Thy håber, at mange af ideerne i 'A Common Fluent Ground' vil blive realiseret i virkeligheden i Chittagong og måske også være en løsningsmodel for lignede byer i Bangladesh og i andre udviklingslande. Første skridt i den retning er en udstilling om bl.a. vinderprojektet i netop Chittagong.
Kunstakademiets Arkitektskole støtter udstillingen økonomisk, men Trine Elisabeth Storck-Thy tager også hul på de 50.000 kr., der følger med Icopal Prisen. En del af præmiepengene bruger hun endvidere på en rejse til Mexico, hvor hun skal holde en forelæsning om vinderprojektet.
Et stærkt vinderfelt fra KADK
Udover selve Icopal-prisen, var der også præmier til en række andre dygtige arkitekter. To anden-præmier gik til Arkitektskolen Aarhus, mens KADK kunne glæde sig over en tredjepræmie til Lasse Gam Folke ('Spirets forvandling - et nyt bygværk på Vor Frue Kirke') og hele fire gange hædrende omtale til Søren Kryger Aagaard ('I det fjerne'), Lea Olsson ('Health Cluster'), John Philip Edstrand ('Brottsportalen') og Alexander Guldager Kongshaug ('Nyt Diakonisse Forum').
