Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK biblioteket søger bibliotekar

Dato
12.08.2015
Kategori
Biblioteket
KADK biblioteket på Holmen

Selvstændig og engageret bibliotekar DB/cand.scient.bibl. søges til Kunstakademiet for arkitektur, design og konservering (KADK) 30 timer ugentlig


Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) søger en bibliotekar eller cand.scient.bibl. til en stilling på 30 timer om ugen med ansættelse fra den 1. november 2015 eller snarest herefter.

Hvem er vi:
KADK biblioteket består af to smukke bibliotekslokaliteter: Et stort moderne bibliotek på Holmen og et klassisk specialbibliotek for Konservatorskolens studerende, forskere og undervisere i Amaliegade 38, København K. Vores nye bibliotekar skal i det daglige være tilknyttet sidstnævnte og dér samarbejde med en bibliotekar og en studentermedhjælper, men i øvrigt indgå i tværgående teams og projekter for at bidrage til videreudvikling af KADK biblioteket.
Læs mere om os på: https://kadk.dk/biblioteket

Vi tilbyder dig:
Samarbejde med 11 engagerede kolleger i et kreativt uddannelses- og forskningsmiljø på et moderne forskningsbibliotek. Biblioteket har netop udarbejdet ny biblioteksstrategi, hvor der er fokus på en tættere integration til de faglige miljøer, til studerende og forskere på KADK. Du vil få dine egne ansvarsområder og også indgå i tæt samarbejde med kolleger. Du vil hos os møde en kultur, hvor der er en uformel omgangstone og et fokus på godt og tillidsfuldt samarbejde med gensidig inspiration, sparring og udvikling.

Dine opgaver:
• Publikumsbetjening, vejledning og udlånsvagter.
• Katalogisering og emneindeksering af konserveringsfaglige artikler og bøger.
• Deltage i teamarbejde på tværs af biblioteket og skolerne.
• Udviklingsprojekter fx vedrørende metadatapraksis: Principper, metodik og brugerrelevans.
• Drift og udvikling af it-services og formidling via nye platforme og KADK intranet.

Hvem er du:
• Du er bibliotekar DB eller cand.scient.bibl.
• Du har en stor lyst til biblioteksarbejde i en uddannelses- og forskningsverden.
• Du er fagligt dedikeret og har fokus på at omsætte din viden, så den har relevans for brugerne.
• Du er interesseret i katalogisering, indeksering og metadata.
• Du har flair for brugerdialog, formidling og vejledning.
• Du er interesseret i IT-aspekter af biblioteksfaget.
• Du har gode sprogkundskaber.

Derudover er det vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde, ligesom du skal kunne tage ansvar og komme med initiativer. 

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 30 timer.
Tiltrædelse 1. november 2015 eller snarest derefter.

Ansøgning
Send os en ansøgning med CV, uddannelsesbevis og evt. relevante bilag via linket nederst ”Søg stillingen”. Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag den 9. september 2015 kl. 12.00. Samtaler vil finde sted i uge 38+39.

Yderligere information om stillingen kan fås hos bibliotekar Pia Clemmensen, tlf. 4170 1718, pcle@kadk.dk eller bibliotekschef Lise Møller Eriksson, tlf. 41701701, leri@kadk.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Om KADK
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering er en ny videregående uddannelsesinstitution, der er etableret ved en fusion af Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole i s ommeren 2011. Uddannelserne er moderniserede og tilpasset de europæiske aftaler om uddannelsesstruktur og udvikling (Bologna-aftalen).

                     SØG STILLINGEN