Hvad forstår vi ved design? Er det hvad som helst, alt, noget eller ingenting? KADK’s mangfoldige tilgang til designbegrebet danner afsæt for efterårets udgave af det internationale design-tidsskrift ARTIFACT.
Inden for de seneste årtier er design blevet et meget bredt begreb, der beskæftiger sig med ikke-materielle sider af livet som social adfærd, kulturelle idéer, oplevelsesdesign, følelses-design – ja selv design af tanker.
Det viser den enorme indflydelse design har på nutidens samfund, både som profession og som vidensområde. De manglende grænser for begrebet kan imidlertid også pege på, at begrebet er i krise.
Det international designtidsskrift, ARTIFACT beskæftiger sig I efterårets temanummer ARTIFACT (vol 4) med titlen ”The Design Concept” med begrebet design - og det med afsæt i KADK.
Lektor Kirsten Marie Raahauge er ansvarshavende gæsteredaktør, i gæsteredaktionen er også Ida Engholm (KADK) og Maria Mackinney-Valentin (KADK). Derudover bidrager flere forskere ved KADK med artikler til tidsskriftet.
KADK danner afsæt for temanummer
På KADK har design begrebet altid haft en betydning – selvom det afhænger af, hvor på skolen man befinder sig. Industrielle designere adskiller sig fra kommunikationsdesignere, modedesigneres metoder har ligheder med metoder hos arkitekterne mv. De forskellige opfattelser af hvad design er, gør det vanskeligt at nå et fælles metodisk tilgang til praksis, forskning og uddannelse.
Men netop derfor har det været oplagt at sætte begrebet til debat med afsæt i KADK - og til et internationalt publikum.
Artiklerne stiller spørgsmål til designbegrebet og foreslår en række forskellige muligheder knyttet til begrebet i forhold til forskellige kontekster. De præsenterer flere eksempler fra designfeltet med praksisbaserede perspektiver.
Kort om KADK’s artikler
KADK’s artikler i dette temanummer spænder vidt fra modeforskning over skriftdesign, industriel produktion i samspil med brugere, design af filmfortællinger til design af byrum.
I artiklen ”Can Anyone Be a Designer? Amateurs in Fashion Culture” undersøger Fabian Holt (RUC) og Maria Mackinney-Valentin (Lektor, KADK) de implikationer den nutidige udvikling i medierne har for designere med fokus på relationen mellem amatører og professionelle inden for mode-kulturen. Forfatterne argumenterer for, at medierne udgør en central ramme for at forstå de skiftende dynamikker der er mellem professionelle og amatører i dag - og deres udveksling af designmæssig kreativitet. De bruger blandt andre online-platformen ”Etsy” and T-shirt firmaet ”Threadless” som eksempler.
Per Liljenberg Halstrøm (ph.d.-studerende, KADK) og Per Galle (Lektor, KADK) argumenterer i 'Design as Co-Evolution of Problem, Solution, and Audience' for, at selv den bedste definition af ”design” ikke kan give en tilstrækkelig vejledning for den professionelle designer eller den designstuderende i forhold til at lave design i praksis. De undersøger i stedet kanoniske teorier om design som et professionelt foretagende og kommer frem til, at den veletablerede forståelse af co-evolution af problem og løsning i design ikke er tilstrækkelig. Derfor introducerer de begrebet om en trefoldig co-evolution, der også involverer brugeren af den designede genstand.
Sofie Beier (lektor, KADK) giver læseren en historisk indsigt i designs betydning i bogtrykker-kunstens tidlige dage i artiklen 'The Design Process Seen Through the Eyes of a Type Designer'. Hun viser, at den engelske bogtrykker og skrifttype-opfinder John Baskerville (1706-1775) var den første rigtigt kendte skrifttype designer. Baseret på denne antagelse præsenterer artiklen en model for, hvordan nutidige designprocesser kommer i stand og reflekterer over forholdet mellem de nutidige praksisser og den måde Baskerville arbejdede på, da han udviklede sin historisk innovative skrifttype-stil.
'Shaping Dreams: Design Ideas and Design Fiction in Movie and Television Production Design' afJakob Ion Wille (lektor, KADK) handler om, hvordan designprocesser påvirker planlægningen og udviklingen af levende billeder, for eksempel spillefilm, animationsfilm og TV. Artiklen dokumenterer designs betydning i de tidlige stadier af film- og tv-produktionerne og viser hvordan udøverne i industrien værdsætter designernes bidrag til at udvikle den narrative fortælling igennem visuelle bidrag.
Det sidste af KADK’s bidrag har titlen 'The Overdesigned and the Undesigned – Placemaking in New Residential Complexes' og er skrevet af Marie Stender (SBi, tidligere ph.d.-studerende ved KADK).
I artiklen fokuserer hun på paradokset, at steder/ byrum på den ene side i stigende grad bliver betragtet som noget der kan designes – men på den anden side – så længes brugerne også efter det, som ikke er designet. Samtidig er der i dag en antagelse om, at vi kan og skal designe, ikke bare vores materielle omgivelser, men også de mere immaterielle sociale og kulturelle aspekter, der former et sted. Men hvordan designer vi et byrum i forhold til ”hvem vi er” eller ”hvad vi føler”?
Flere artikler og symposium i 2016
Temanummeret ”The Design Concept” vil få tilføjet flere artikler over de kommende måneder, hvilket er muligt fordi ARTIFACT som digitalt Open Access tidsskrift tillader løbende publicering af artikler inden for dets forskellige temaer. Der vil også blive afholdt et symposion i forbindelse med relanceringen primo 2016, som afholdes af KADK.
Artifacts redaktion består af Anne Louise Bang, Charlie Breindahl og Ida Engholm. Hovedredaktør for temanummeret om The Design Concept er Kirsten Marie Raahauge i samarbejde med Maria Mackiney Valentin og Artifacts redaktion.
