Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK får to ud af otte ph.d.-stipendier

Dato
04.07.2017
Kategori
Forskning og innovation

Den 28. juni uddelte Det Frie Forskningsråd cirka 20 millioner kroner til ”Forskeruddannelse uden for universiteterne”. Beløbet dækker otte ph.d.-stipendier, hvoraf KADK modtager de to. 

Konservator Tine Louise Slotsgaard modtager 2.566.440 kr. til projektet: "Jens Juels maleteknik - Teori og praksis, i lyset af 1700-tallets maletradition", som hun skal udføre ved Konservatorskolen. 

Arkitekt Johan Mottelson fik 2.451.240 kr. til projektet "Understanding urban density and urban form of African slums", som han skal lave ved institut for Bygningskunst, by og landskab på Arkitektskolen.

De to stipendier vækker glæde og stolthed på KADK:
”Jeg er afsindig stolt over, at KADK modtager hele to bevillinger fra Det Frie Forskningsråds pulje til ”Forskeruddannelse uden for universiteterne”. Det er en vigtig indikator for, at den forskning vi bedriver, har en meget høj kvalitet, samfundsrelevans og originalitet, " siger rektor Lene Dammand Lund. "De to forskellige ph.d.-temaer viser samtidig bredden i vores forskning og uddannelser, som her handler om et stort globalt engagement, og et ønske om og en vilje til at værne om de lokale, danske kulturarvsværdier.” 

Understanding urban density and urban form of African slums
I sit ph.d.-projekt vil Johan Mottelson tage fat i en problemstilling, der bliver mere og mere presserende i forhold til afrikansk byudvikling. 

Ca. 70 % af den urbane befolkning i Afrika syd for Sahara lever i slumkvarterer og antallet af slumbeboere forventes fordoblet i løbet af de næste 15-20 år. Meget af byudviklingen sker uden effektiv byplanlægning, håndhævelse af regulering og udvikling af infrastruktur. Det viser sig helt konkret i udfordringer med smalle veje (uden adgang for biler, ambulancer og skraldevogne), manglende offentligt rum, mangel på dagslys og ventilation i boliger og ineffektiv udnyttelse af plads. Denne udvikling har konsekvenser for bl.a. landbrug, klima, folkesundhed, mobilitet og samfundsøkonomi.

Maxaquene. Foto: Johan Mottelson

Projektet har til formål at udvikle metoder til måling af urbane karakteristika af afrikanske slumkvarterer vha. droner til dataindsamling og specialudviklet software til databehandling. 

Johan Mottelson vil udvikle en rumlig analysemodel der bidrager til forståelsen af de udfordringer afrikanske slumkvarterer står over for. Han vil samtidig diskutere anbefalinger til urban regulering på baggrund af resultaterne.

Jens Juels maleteknik - Teori og praksis, i lyset af 1700-tallets maletradition
Tine Louise Slotsgaard vil dykke ned i malerteknikker i Danmark i slutningen af 1700-tallet - et underbelyst område inden for den tekniske kunsthistorie. Det gør hun med afsæt i Jens Juel (1745-1802), der regnes for en af Danmarks vigtigste portrætmalere. 

Kunsthistorisk er Juel velbelyst, men man ved meget lidt om hans maleteknik. Der foreligger en stor mængde materiale, som ikke er blevet betragtet fra en teknisk kunsthistorisk og konserveringsfaglig vinkel, og viden fra de gamle mestre går tabt, hvis den ikke bliver kortlagt. 

Ved hjælp af naturvidenskabelige undersøgelser af Juels malerier, skriftlige kilder og teoretiske og praktiske udgivelser fra Juels samtid, skal projektet belyse hvordan en dansk kunstner arbejdede i sidste halvdel af 1700-tallet, hvilke materialer der blev anvendt, samt arbejdsmetoder og værkstedpraksis.

Projektet vil give et indblik i, hvilken position den akademiske kunstner havde, vidensdeling på tværs af landegrænserne i Europa - og opkomsten af et marked og af materialer til kunstnere i Danmark. Projektet vil også bidrage til en bedre bevaringsstrategi redskaber til afklaring af værkers autenticitet.