Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK-kandidat shortlistet til Young Talent Architecture Award

Dato
22.05.2018
Kategori
Uddannelse og studieliv

Benjamin Wells har med sit afgangsprojekt 'The Agonistic City' sikret sig en plads på shortlisten til The Young Talent Architecture Award 2018. De startede 334 - nu er der kun 16 projekter tilbage. 

Kan byer være demokratiske hvis de processer som former dem ikke er det?
Det var det spørgsmål som Benjamin Wells stillede sig selv, da han i sit afgangsprojekt satte sig for at gentænke urbaniseringen i Tblisi, Georgien, og gøre byens udvikling til en kollektiv proces for de mange, og ikke forbeholdt de få. Noget man ikke er forvænt med i Georgien, et ungt demokrati som konstant bliver sat på prøve gennem politisk, økonomisk og territorialt pres.

Det er vilkår som begrænser befolkningens indflydelse på byens udvikling, der hovedsageligt bliver styret af økonomiske og administrative hensyn, og Tblisi lider under uigennemtænkt nybyggeri, kraftig luftforurening, voldsom trafik og få åbne og grønne arealer til at skabe variation og åndehuller.

The Agonistic City

Benjamin Wells: Model

I sit afgangsprojekt ’The Agonistic City’ har Benjamin Wells omdannet et nedlagt kraftværk til en ramme om aktiviteter som kan understøtte en pluralistisk og demokratisk byudvikling, baseret på viden, forskning, diskussion og debat. Kraftværket ligger i centrum af Tblisi, og forbinder sig klart med byen via en promenade og bro, og bliver på den måde et involverende projekt i sig selv.

Projektet har nu sikret Benjamin Wells en plads på shortlisten til The Young Talent Architecture Award 2018, der er en del af arkitekturbiennalen i Venedig. Konkurrencen samler de bedste afgangsprojekter fra europæiske skoler inden for arkitektur, byplanlægning og landskab, og i år har hele 334 projekter fra 34 lande været i spil - nu er der kun 16 tilbage. Vinderen af talentprisen offentliggøres ved en prisoverrækkelse den 20. september 2018.

The Agonistic City