Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK lancerer Summer Academy 2019: bæredygtige strategier i arkitektur og design

Dato
20.02.2019
Kategori
Uddannelse og studieliv

KADK Summer Academy bidrager med spritny forskningsbaseret viden til professionelle i det offentlige og private. Det sker med syv forskellige kurser om højaktuelle temaer, der adresserer en ny bæredygtig og teknologisk tidsalder. Kurserne løber over fem dage 19.-23. august 2019.

Verden kalder på holdbare løsninger, hvis vi skal overkomme de sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer, vi står over for i dag. Bæredygtig omstilling er ikke noget vi bare skal tale om - det kræver handling. Derfor skal vi ruste os med ny viden og nye kreative måder at gå til løsningerne på. Her spiller arkitekter og designere en vigtig rolle.

Fokus på FN's verdensmål
KADK har som uddannelses- og forskningsinstitution de sidste tre år arbejdet fokuseret med FN’s verdensmål og dermed opbygget viden, erfaringer og innovative bud på, hvordan arkitektur og design endnu bedre kan adressere verdens mest presserende udfordringer. 

Den viden og knowhow deler KADK nu ud af i et helt nyt format: KADK Summer Academy, hvor professionelle med tørst på ny viden kan vælge mellem syv forskellige temakurser, anført af KADK’s dygtigste forskere, undervisere og eksterne branchefolk. 

Rektor Lene Dammand Lund siger:

”Jeg er utrolig glad for, at vi nu kan åbne op for tilmeldingerne til KADK Summer Academy. Som uddannelses- og forskningsinstitution har vi et stort ønske om at sætte vores viden og erfaringer i spil i samfundet, og med vores flerårige arbejde med bæredygtighedsdagsordenen har KADK rigtig meget viden og praksiserfaring at udveksle. Jeg håber derfor, at vores sommerkurser kan styrke vores relationer til erhvervslivet.”

Nye kompetencer inden for arkitektur og design
KADK Summer Academy henvender sig til ledere, specialister og praktikere i den private og offentlige sektor, som ønsker at udbygge deres kompetencer med den nyeste viden om metoder og strategier inden for arkitektur og design.

Kurserne giver blandt andet indblik i, hvordan vi forlænger byggeriets levetid i en ny cirkulær økonomi, hvordan godt design kan ændre adfærd hos befolkningen i en mere bæredygtig retning, og hvordan nye teknologier kan gøre vores måde at bygge på langt mere ressourceansvarlig.

Viden, erfaringer og løsninger, der kan anvendes i praksis på tegnestuen, i produktudviklingen eller i virksomhedsstrategien.

Summer Academy 2019

  • Bygningskulturens værdi - værdibaserede løsninger for bæredygtig transformation og restaurering
  • Dagslys i arkitekturen - lovgivning, lyskvalitet og arbejdsmetoder
  • Adfærdsdesign - omstilling gennem interaktion, visualisering og ny teknologi
  • Innovationsledelse i byggeriet -  strategiske redskaber til en bæredygtig omstilling
  • Livscyklusanalyse i byggeriet - metoder og bæredygtighedsscenarier
  • Design thinking executive - fra omstillingsparathed til radikal transformation
  • Virtual Reality i den arkitektoniske skitsering - Introduktion til Revit med BIM og VR