Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK og Bevica Fonden øger fokus på arkitektur for mennesker med bevægelseshandicap

Dato
13.05.2016

KADK vil i samarbejde med Bevica Fonden styrke forskning og uddannelse i arkitektur for mennesker med bevægelseshandicap. Indsatsen støttes af en millionbevilling fra Bevica Fonden.

”Vestled” ved Hvide Sande er en belægning, der bugter sig fra parkeringsplads, over klitten til stranden. Belægningen gør, at alle uanset fysisk formåen, kan få adgang til stranden. Den er udformet som en teglstensflade i røde tegl og er indrammet af en støbt betonkant. Ved foden af klitten er en bronzeskulptur, som et billede på en sammenrullet horisont. Skulpturen fungerer samtidig som en siddemulighed.

”Vestled” er et eksempel på, hvordan tilgængelighed og et stærkt arkitektonisk greb kan tænkes sammen. Det er denne sammentænkning, som KADK nu får mulighed for at sætte øget fokus på efter at have fået tildelt en bevilling på knap fem mio. kr. fra Bevica Fonden til forskningsprojektet: Universelt design og tilgængelighed for alle: Arkitektur, byer og rum”.

Grundtanken i projektet er, at inklusion og tilgængelig skal integreres i arkitekturen som en helt naturlig del af designprocessen af ny arkitektur, hvor forskellige funktionelle krav bliver indlejret i gode helhedsorienterede løsninger fra starten af.

Fagleder på Arkitektskolen Peter Thule Kristensen siger:

”Jeg er utrolig stolt over den flotte bevilling fra Bevica Fonden. Det er startskuddet til et øget fokus på, hvordan vi som arkitekter og designere kan være med til at forbedre forholdene for mennesker med for eksempel bevægelsesudfordringer, og hvordan en bedre forståelse for deres udfordringer, kan anfægte vores vaneforestillinger om, hvordan rum tænkes til gavn for hele samfundet”.

Direktør i Bevica Fonden Marianne Kofoed, ser frem til samarbejdet med KADK og glæder sig over skolens engagement.

”Der er behov for at styrke fokus og viden om tilgængelighed i arkitektuddannelsen, hvis de kommende arkitekter skal tænke tilgængelighed ind som en naturlig arkitektonisk parameter. Tilgængelighed skal ikke være et ”add on” men en ligeværdig løsning, der gælder for alle”.

I forbindelse med projektet bliver der oprettet en adjunktstilling, som efterfølges af et lektorat, og der bliver tilknyttet en international gæsteprofessor, med spidskompetence inden for området. Det er samtidig planen at igangsætte to ErhvervsPhD-forløb og dermed også sikre, at projekterne får en tæt forbindelse med danske arkitektvirksomheder. Projektet er planlagt til at vare syv år.

Den nye viden skal integreres i Arkitektskolens undervisning, både på bachelor- og kandidatniveau og vil indgå i tværgående undervisningsmoduler, workshops med andre uddannelsesinstitutioner – eller uddannelsesforløb. 

”Universelt design og tilgængelighed for alle: Arkitektur, byer og rum” bygger på en længere forskningsindsats inden for boligområdet på KADK, og senest det skandinaviske netværk ”Form til Velfærd” som blev etableret i 2011.

Projektet kommer også til at spille sammen med at andet nyt forskningsprojekt på KADK ”APEN” (Activity- and health-enhancing Physical Environments Network). Forskning i arkitekturens rolle i de skandinaviske velfærdssamfund bliver desuden et satsningsområde i KADK’s nye forskningsplan 2016-19.

FAKTA:

Projektet forankres i en styregruppe med deltagelse af KADK, Danske Handicaporganisationer og Bevica Fonden.

I regi af KADK bliver projektet forankret på t Institut for Bygningskunst, By og Landskab og Institut for Bygningskunst og Design. Du kan læse mere om institutterne her: 

https://kadk.dk/institut/bygningskunst-og-landskab

https://kadk.dk/institut/bygningskunst-og-design

Bevica Fonden arbejder for at give mennesker med bevægelseshandicap størst mulig selvstændighed og uafhængighed Det sker blandt andet gennem samarbejde med andre aktører og med afsæt i aktuelle problemstillinger.

http://www.bevica.dk/

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT:

Peter Thule Kristensen, Fagleder på Arkitektskolen, KADK

E: pthul@kadk.dk; M: 4170 1504

Marianne Kofoed, direktør, Bevica Fonden, mko@bevica.dk, M:50600660

Inge Henningsen, kommunikationsmedarbejder, KADK

E: inge.henningsen@kadk.dk; M: 4170 1533