Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK på Folkemødet 2019

Dato
07.06.2019

Arkitekt- og designstuderende på KADK har de seneste tre år arbejdet intensivt med FN’s 17 verdensmål. Oplev dem dyste om den bedste bæredygtige idé i Løvens Hule, og vær med, når de med performance og debat stiller skarpt på et af samfundets fornemmeste opgaver: at sikre tilgængelighed – for alle.

De unge vil have en grøn og retfærdig fremtid. Det har den seneste tids globale klimamanifestationer og ikke mindst det netop afholdte folketingsvalg slået fast. Dét kræver, at der bliver sat skub i samfundsløsningerne – her og nu. 

Derfor tager studerende og nyudklækkede kandidater fra KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering – i år til Folkemødet på Bornholm med rygsækken fuld af konkrete, kreative og tankevækkende løsninger på verdens største problemer. 

Unge arkitekter i Løvens Hule
I ’Løvens Hule’ kan man møde tre unge arkitekter, der fortæller om ålegræs som byggemateriale, et flytbart shelter til hjemløse, og monumenter som vidner om Københavns milliardinvestering i skybrudstunnelser. Jakob Brandtberg Knudsen, Arkitektskolens fagleder, og Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, styrer ordet blandt publikum og panelet, som blandt andet består af Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania og Anne Skovbo, direktør i By & Havn.

Leave no one behind: performance, debat og mangfoldighedsfest
KADK’s arkitekter og designere sætter også fokus på det bærende princip bag de 17 verdensmål: At ingen mennesker må lades i stikken – ’Leave no one behind’ -  med afsæt i, hvordan vi skaber et samfund med plads til alle mennesker, også dem, der er udfordret af fysiske handicaps. Det sker i samarbejde med Arkitektforeningen, Bevica Fonden og Muskelsvindsfonden. 

Emnet bliver foldet ud gennem performances af studerende og i en debat under overskriften: ’Designer vi til gennemsnittet?’. Debatten indledes med en monolog af journalist Jacob Nossell, der er handicappet og kender til de udfordringer, man møder, når man ikke ligner gennemsnitsmennesket. 

Dette følges op af en mangfoldighedsfest i Verdensmålenes telt. Festen er – naturligvis – for alle og byder blandt andet på besøg fra musikeren Thøger Dixgaard, pladevender-beats fra Simon Jul, en DJ-battle og visuals og lysinstallationer fra KADK-studerende. Alt i alt den mest inkluderende fest på årets Folkemøde.

Bæredygtig byggeskik for fremtiden
Hvis du er nysgerrig på bæredygtig byggeskik, kan du fredag slå vejen forbi Allinge. Her bliver det afsløret, hvordan et gammelt, bornholmsk bindingsværkshus, Lærlingenes Hus, skal restaureres eller transformeres bæredygtigt til fremtiden. KADK’s studerende står bag projekttegningerne.

Strategiske partnerskaber og cirkulære ressourcer
KADK er alle dage under Folkemødet massivt til stede på Den Sociale Scene, hvor vi afholder faglige diskussioner om bæredygtighed i byggeriet, med en række helt centrale debattører inden for feltet Vi åbner scenen torsdag med en debat om, hvordan vi arbejder de 17 verdensmål ind i fremtidens byggepraksis – modereret af Natalie Mossin, institutleder, KADK. 

Du kan møde Arkitekt- og Designskolens fagledere, Jakob Brandtberg Knudsen og Mathilde Aggebo i en række arrangementer og debatter om verdensmål i virksomheder, affald som cirkulær ressource og strategiske partnerskaber, der understøtter FN’s verdensmål. 

KADK har arbejdet strategisk med verdensmålene i uddannelse og forskning siden 2016, og vi er klar til årets Folkemøde-tema: FN’s 17 verdensmål!