Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK-studerende med i finalen om Colliers Award 2015

Dato
13.05.2015
Kategori
Uddannelse og studieliv

Hvad skal man gøre ved Danmarks mange tomme stationsbygninger? Det har kandidatstuderende på KADK Andy Minchev et svar på. Sammen med Anne Klit Nielsen vandt han 2. præmie i studenter-idekonkurrencen Colliers Award, hvor udfordringen gik på, hvordan man kan aktivere ubenyttede DSB stationsbygninger. Præmien blev overrakt af transportminister Magnus Heunicke.

1/4
Andy Minchev og Anne Klit Nielsen - vinderne af 2. præmien i Colliers Award 2015
Naturstationen Sorø
Naturstationen Sorø
Naturstationen Sorø
Sorø Stations design er et bud på, hvordan landets tomme stationer gentænkes fra at rumme infrastrukturelle faciliteter, til at være rekreative hot spots, der forvandles til lokale attraktioner”.
Andy Minchev (KADK) og Anne Klit Nielsen (RUC) om deres vinderprojekt

Nye muligheder for tomme stationsbygninger
Over hele landet kommer mange stationsbygninger fremover i nogen grad til at blive overflødige. I Colliers Award 2015 er studerende fra alle landets videregående uddannelser blevet bedt om at komme med forslag til, hvordan ubenyttede DSB stationsbygninger kan aktiveres, så de igen bliver et aktiv for byen, lokalsamfundet og passagererne.

Andy og Annes forslag til Naturstationen Sorø tager udgangspunkt i stationens naturskønne omgivelser. Dommerkomiteen lagde i deres motivation for 2. præmien vægt på, at enhver udnyttelse af stationsbygningerne i Danmark bør være lokalt forankret. Der skal være en lokal grund til, at stationen har netop denne specifikke funktion og udformning på dette sted. Og dette aspekt er helt grundlæggende til stede i forslaget til at bruge bygningen som naturstation. 

"Det nye design får station og natur til at flyde sammen ved at bringe skoven helt tæt på stationsbygningen", siger Anne Klit Nielsen og Andy Minchev, der læser på kandidatprogrammet Urbanism and Societal Change på KADK. "Designet bygger videre på de naturmæssige kvaliteter i Sorø og omdanner stationen til et sted, hvor natur, by og hverdag bliver ét."

Flere KADK studerende blandt finalisterne
Også kandidatstuderende Mathias Ørslev Sund deltog i idekonkurrencen og endte blandt de sidste seks forslag, der var med i finalen. Hans forslag handlede også om Sorø station, men var et kontor- og boghotel på stationen. "Med et boghotel har rejsende og pendlere mulighed for at låne en bog til turen (”grab’n’go”). Bogen kan afleveres på samme eller en anden station. Boghotellet hænger sammen med udstillingsfoyeren, hvor kreative lejere i kontorhotellet samt lokale har mulighed for at udstille sine arbejder" fortæller Mathias, der er studerende på kandidatprogrammet Settlement, Ecology and Tectonics på KADK.

Fakta om Colliers Award

  • Colliers Award er en idékonkurrence udskrevet af erhvervsejendomsmæglerkæden Colliers International. Konkurrencen sætter fokus på konkrete udfordringer i forbindelse med by- og ejendomsudvikling. Dette års udgave af konkurrencen blev afholdt i samarbejde med DSB Ejendomme.
  • I konkurrencen skulle de studerende tage udgangspunkt i stationsbygningen i enten Skive, Ribe, Ringe eller Sorø. Ud af de seks forslag i finalen tog tre udgangspunkt i Sorø Station, to i Skive Station og et i Ribe Station. Der var i alt 42 indsendte forslag.
  • DSB Ejendomme og Colliers International udbød sammen en præmiesum på 75.000 kroner til de bedste forslag i konkurrencen.
Kontor- og Boghotel af Mathias Ørslev Sund