Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK er med på alle finalehold i CHART ARCHITECTURE 2017

Dato
11.05.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

Dette års finale i konkurrencen CHART Architecture bliver med stærk repræsentation fra KADK, der har studerende og kandidater med på alle fem finalehold. Deltagerne har tegnet midlertidige pavilloner med fokus på bæredygtig urbanisering og upcycling. 

CHART Architecture er en del af CHART, en kunst- og kulturmanifestation med en international agenda, som viser, kommunikerer om og integrerer kunst og kultur. 

CHART Architecture støtter og promoverer unge arkitekter fra de nordiske lande - bl.a. igennem en årlig konkurrence, hvor det vindende hold får adgang til CHART Architectore Mentor Programme, som kobler vinderne sammen med tre professionelle mentorer, der skal hjælpe og guide dem i forhold til samarbejde på tværs af brancher og med oparbejdelsen af et godt netværk. 

Den levende, bæredygtige by
I år var temaet for konkurrencen 'The Living City' og fokuserede på bæredygtig urbanisering, genbrug og upcycling af materialer og behovet for nye og innovative fremstillingsmetoder og open source design. 

Opgaven lød på et udvikle en midlertidig pavillon til brug under CHART ART FAIR, en messe for nordisk samtidskunst, som finder sted til september. Her skal pavillonerne bygges og stå deres prøve i Charlottenborg Kunsthals gård.

1/5
Harry Clover, Sebastian Gatz og Fabian Puller (CITA studio) og Jack Cripps (Extreme Environments): ADAPT
Aleksander Wadas, Rafal Wroblewski og Anna Stempniewicz (cand.arch., KADK): AlgaeDome
Kazumasa Takada (Political Architecture, Critical Sustainability), Yuriko Yagi & Yohei Tomioka: Paper Pavilio
Miki Morita (cand.arch., KADK), Suguru Kobayashi og Keita Shishijima (Kanagawa University, Japan): Stick Box
Mia Frykholm (cand.arch., KADK) & Astrid Gabrielsson (Arkitektur, Rum og Tid): Sunday Temple

Deltagerne har grebet opgaven meget forskelligt an, og resultatet er fem spændende og anderledes pavilloner med hver sit udtryk og hver sit take på bæredygtighedsudfordringen. Et hold har fx skabt en pavillon i papir. Et andet hold har udtænkt en pavillon der åbner og lukker sig som en blomst i takt med omgivelsernes temperaturskift, mens et tredje hold har bygget et tempellignende tårn af træ og IKEA-poser.  

De fem finaleprojekter er udvalgt af et dommerpanel bestående af Bjarke Ingels (arkitekt og grundlægger af BIG), Bjørnstjerne Christiansen (medstifter af SUPERFLEX), Claus Andersen (Andersen's Contemporary), Débora Masa (Ensemble Studio), Simon Frommweiler (HHF Arkitekter) og Dorte Foss (arkitekt). 

Om Chart Architecture
CHART ARCHITECTURE er støttet af Københavns Kommune, Realdania og Dreyers Fond. Konkurrencen er åben for kandidatstuderende og dimittender fra nordiske arkitektskoler og nordiske tegnestuer etableret inden for de sidste tre år.