Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK-studerende vinder skandinavisk arkitektkonkurrence

Dato
19.05.2015
Kategori
Uddannelse og studieliv

Med projektet 'Karavanen' har Marie Joo Thorup og Troels Skov-Carlsen fra Arkitektskolen vundet konkurrencen om at tegne Aarhus Festuge og og Aarhus 2017's nye informationscenter foran studerende fra arkitektskoler i hele Skandinavien. 

Marie Joo Thorup og Troels Skov-Carlsens vinderprojekt 'Karavanen'

I samarbejde med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, Arkitektskolen Aarhus og Arkitektforeningen udskrev Aarhus Festuge i december 2014 en åben konkurrence for studerende i Skandinavien om at komme med den bedste idé til Festugens og Aarhus 2017’s nye informationscenter.

Vinderprojektet 'Karavanen' er tegnet af Marie Joo Thorup og Troels Skov-Carlsen, begge begge kandidatstuderende på 8. semester ved Institut for Bygningskunst og Kultur, hvor Marie følger programmet Kulturarv, Transformation og Restaurering og Troels følger Kunst og Arkitektur. Med den flotte førsteplads fulgte 35.000 kr.

Et samarbejde med japansk inspiration
Det er ikke første gang de glade vindere har arbejdet sammen: 'Vi har arbejdet tæt sammen på samme afdeling under bacheloruddannelsen og vi har altid lavet konkurrencer sammen og synes at det er spændende at kombinere vores forskellige fagligheder og kompetencer. 

Specielt efter starten på kandidatprogrammerne er det interessant at undersøge hvordan to forskellige programmer og to forskellige arbejdsmetoder kan kombineres og være endnu mere inspirerende og givende. 

Vi er begge lige kommet hjem til skolen igen efter et utroligt spændende praktikophold i Tokyo, Japan. Marie var i praktik hos Atelier Bow-Wow og Troels hos Junya Ishigami og Go Hasegawa. Denne tur har nok inspireret os en del og står tilbage som en enestående del af uddannelsen.' 

Elegant og poetisk karavanekoncept  
Om vinderprojektet siger dommerne: 
Projektet viser en ny måde at tænke midlertidig byrumsarkitektur på. Idéen med en farverig Karavane går hånd i hånd med festivaltanken, som jo rykker ind i byen og er væk igen kort efter.

Projektet opleves som en festlig og poetisk fejring af livet med klassiske, historiske referencer. Det frembringer et smil og sætter med det samme gang i fantasien både i forhold til indhold i husene og videreudvikling af konceptet. Det løser opgaven som et samlingspunkt i byen, som samtidig skal kunne indfatte mange forskellige funktioner.

De forskellige elementer spiller glimrende sammen med de omkringliggende bygninger på Lille Torv, der tilsammen fortæller historier fra mange årtier. Karavanekonceptet er ydermere oplagt til at tage på tur og kan tages i brug andre steder i landet. Der gives ydermere store komplimenter til oplæggets elegante tegninger.

Dommerkomitéen bestod af:

Andreas Lykke-Olesen, partner i arkitektfirmaet Kollision
Jens Folmer Jepsen, direktør Aarhus Festuge
Juliana Engberg, programdirektør Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017
Torben Nielsen, rektor, Arkitektskolen Aarhus
CJ Lim, arkitekturprofessor ved University College London, The Bartlett School of Architecture/ Studio 8 Architects

På anden- og tredjepladsen kom studerende fra Arkitektskolen Aarhus og Köpenhamns Arkitektskola i Lund, og i den nærmeste fremtid vil Aarhus Festuge og Aarhus 2017 undersøge mulighederne for at realisere et af de præmierede forslag.