KADK udvalgt til arkitekturbiennalen i Venedig

Dato
11.04.2018
Kategori
Forskning og innovation

KADK er udvalgt til at deltage med bidrag til den danske pavillon på årets arkitekturbiennale i Venedig. Center for IT og Arkitektur (CITA) skal skabe en imponerende installation, som demonstrerer hvordan digital forståelse og bæredygtig byggekultur hænger sammen.

En imponerende poetisk konstruktion, der både udgør en slags tag og en passage som pavillonens besøgende ledes igennem, skal forbinde de to bygninger i den danske pavillon i Venedig. Bag installationen står forskere fra Center for IT og Arkitektur (CITA) i samarbejde med en række internationale samarbejdspartnere, og den demonstrerer hvordan en ny digital forståelse af materialers egenskaber kan skabe en mere bæredygtig byggekultur.

Rektor Lene Dammand Lund glæder sig over KADK’s bidrag til biennalen:
”Jeg er afsindig stolt over, at CITA kommer til at bidrage på den danske udstilling på verdens førende arkitekturbiennale. CITA er internationalt førende inden for udviklingen af digital teknologi i arkitektur og formår at kombinere deres høje teknologiske viden og kunnen med en meget stor designmæssig kreativitet, ” siger Lene Dammand Lund. ”Samarbejdet med andre fagligheder gør dem samtidig til et enestående eksempel på, hvordan arkitekturen rækker ud mod flere fagligheder og udvikler sig takt med dem.”

En computerstrikket arkitektur
CITAs installationen hedder ’Isoropia’ - balance – og tager afsæt i forskningsprojektet ’Complex Modelling’, som undersøger hvordan man i samspil med digitale teknologier kan bruge materialer på helt nye måder.

I ’Isoropia’ har CITA udviklet en ny arkitektur, der er skabt af strikkede tekstiler spændt ud over glasfiberstænger. Ved at strikke tekstilerne i forskellige tæthedsgrader på computerstyrede strikkemaskiner, har forskerne kunnet bestemme tekstilernes egenskaber – for eksempel hvor elastiske de er, hvor meget de kan bære, og hvilken spænding de giver til den overordnede struktur. På den måde har de udnyttet de iboende kræfter i tekstilerne optimalt i forhold til arkitekturen.

Nye potentialer til arkitekturen
Der kan netop være store fordele ved at finde frem til og udnytte materialers dynamiske kræfter: Kender og forstår man dem, kan man arbejde med meget lettere og tyndere materialer end man ellers er vant til. Samtidig kan materialet bedre tilpasses, så det passer præcis til det design man ønsker og man undgår unødigt spild. Set i forhold til forbrug af ressourcer og det globale behov for omfattende nybyggeri rummer forskningen store potentialer for fremtidens byggeri.

Professor Mette Ramsgaard Thomsen, der står i spidsen for CITA, siger: ”Projektets store tværfaglige opgave er at finde ud af, hvordan vi kan lave digitale modeller, der viser hvordan kræfter i materialer kan påvirke en struktur eller et rum, og hvordan vi kan arbejde aktivt med de kræfter i formgivningen. Hvis vi kan udtænke digitale modeller som kan integrere materialers indre dynamik, vil det være et opgør med den traditionelle måde at opfatte materialer på, og det vil give nogle helt nye potentialer til arkitekturen”.