Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK vært for velbesøgt møbelseminar for branchen

Dato
18.12.2014
Kategori
Samarbejde og erhverv

Torsdag den 4. december var KADK sammen Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning vært for et velbesøgt møbelseminar på Holmen. Her mødtes møbelbranchen for at udpege nye veje for samarbejde mellem undervisning, forskning, designpraksis og erhverv.

”Seminaret var arrangeret på anbefaling af Tænketanken, som arbejder for at fremtidssikre Danmarks førende position inden for møbeldesign og –produktion”, forklarer direktør Betina Simonsen fra Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, der stod bag et møbelseminar spækket med talere fra branchen og dens uddannelsesinstitutioner.

Betina Simonsen var selv på talerlisten for at fortælle om Tænketankens arbejde. Det blev igangsat i 2012, efter at Erhvervs- og Vækstministeriet udtrykte tro på branchens potentiale i ’Vækstplanen for kreative erhverv’ og tilkendegav, at regeringen vil følge Tænketankens arbejde og forslag.

”Efter finanskrisen havde møbel- og interiørvirksomhederne sværere ved at komme i gang igen end andre brancher. Men potentialet er stort. Eksempelvis har den danske produktion, som er tilbage, den højeste produktivitet i EU, og derfor ønskede man at sætte fokus på, hvad der kan accelerere udviklingen. Blandt andet ved at se på de virksomheder, som gør det rigtig godt og arbejde for et større samarbejde mellem videninstitutionerne, som jo har den sidste nye viden. Desuden et større samspil mellem designere og virksomheder, der ikke plejer at samarbejde tæt”, sagde Betina Simonsen og løftede sløret for, at med dagens store tilslutning og interesse bliver møbelseminaret en årlig tilbagevendende tradition for branchen.

Samspil mellem forskning og virksomheder

Rektor Lene Dammand Lund fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering – i daglig tale kaldet KADK – bød velkommen til en dag med fokus på møbelbranchen og dens bæreevne og gav ordet videre til nogle af akademiets medarbejdere.

Institutleder for Bygningskunst og Design, Mathilde Aggebo, præsenterede Innovationsnetværkets møbelfaggruppe samt uddannelsesstrukturen på KADK, som har både et design- og arkitektspor, men hvor de to fag mødes på møbeldesigns kandidatuddannelse.

Mathilde Aggebo fortalte, hvordan institutionen arbejder sammen med virksomhederne for at integrere praksis mest muligt i uddannelserne. Konkrete opgaver, individuel samarbejde, Innovation Cups, praktik og forskningsprojekter er nogle af eksemplerne på, hvordan viden kan strømme mellem uddannelse og branche.

Lektor Nicolai de Gier fortalte om, hvordan KADK er forpligtet til at levere forskningsbaseret undervisning og kobler forskning, undervisning og praksis for at sikre, at de studerende kan agere i et kompliceret samfund.

Han gav et indblik i, hvordan der arbejdes med møbler; det nære som form, proportioner, materialer og ergonomi og det ydre som den demografiske udviklings påvirkning af menneskers behov for møbler.

Nicolai de Gier fortalte også, hvordan der arbejdes med dansk design kontra internationalt, og han opfordrede virksomheder til at benytte sig af studerende:

”Husk, at forskning har tid til fordybelse på en måde, som I ikke har på virksomhederne. Vi vil gerne invitere jer ind i vores forskning, så henvend jer endelig”
Nicolai de Gier
Opfordring til branchens virksomheder

Herefter fik Michael Lysemose ordet. Han er netop er startet på et ph.d.-projekt, hvor han vil finde frem til teknologier og materialer, der i fremtiden kan anvendes i dansk møbelproduktion. Herunder se på, hvordan virksomheder kan arbejde med bæredygtighed.

Projektet er stadig åbent for kommentarer og samarbejdspartnere, så derfor var Michael Lysemoses spørgsmål til dagens deltagere enkelt:

”Vil I lege med?”
Michael Lysemose
Spørgsmål til dagens deltagere

Møbelseminar 2014

Møbelseminaret var arrangeret af Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, der er et netværk under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som skal fremme vækst og innovation i bolig- og beklædningsbranchen.

Møbelseminaret blev afholdt i december 2014 på KADK, som er en del af Innovationsnetværkets møbelfaggruppe. De øvrige fire institutioner er Arkitektskolen Aarhus, VIA Teko Design & Business og Designskolen Kolding.

Læs mere om møbelfaggruppens arbejde